Centerstruktur for detailhandel

København har 11 udpegede bymidter: City, Fisketorvet, Ørestad City, Østerbrogade, Nørrebrogade, Vesterbrogade, Amagerbrogade, Frederikssundsvej, det centrale Vanløse, det centrale Valby og et område omkring Gammel Køge Landevej. 

City, Fisketorvet og Ørestad City skal fastholde og udvikle et overordnet og moderne butiksudbud for kommunens borgere, forbrugere i Øresundsregion og de mange turister i byen. 

I de øvrige bymidter tilstræbes en stærk dagligvarehandel og en god udvalgsvarehandel, så bymidterne kan fungere som nære indkøbs- og mødesteder for bydelenes borgere. Bymidten omkring Gammel Køge Landevej skal have butikker til betjening af de tilgrænsende kvarterer/byudviklingsområder og rumme mulighed for at etablere større udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer, som vanskeligt kan indpasse i andre bymidter.  

For hver bymidte er der fastlagt et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål samt maksimale størrelser for dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Se tabel med bestemmelser her. 

Se tabel med bestemmelser her.

Bydelscentrene supplerer bymidterne, og skal sammen med lokalcentrene sikre gode lokale indkøbsmuligheder i hele kommunen. For hvert bydelscenter er der fastlagt et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål og maksimale størrelser for dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der afspejler centerets ønskede størrelse og butiksudbud. 

Bydelscenteret i Århusgadekvarteret skal betjene det nye byområde i Nordhavn. I bydelscentrene Århusgadekvarteret, Carlsberg og Strandlodsvej er der åbnet mulighed for større udvalgsvarebutikker, som vanskeligt kan indpasses i kommunens bymidter.

Se tabel med bestemmelser her. 

Lokalcentrene skal sikre en nær dagligvareforsyning i alle dele af kommunen. Det samlede butiksareal må ikke overstige 3.000 m². Det maksimale butiksareal i dagligvare- og udvalgsvarebutikker er normalt fastlagt til hhv. 1.200 m² og 500 m².

Der er udpeget 12 områder med placeringsmuligheder for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. I disse områder må de enkelte butikkers areal normalt ikke overstige 5.000 m². I Valby Idrætspark, der har en god tilgængelighed med både bil og kollektiv trafik, kan der etableres én butik på op til 20.000 m². 

Butikker med særligt pladskrævende varer er butikker, der alene forhandler motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler samt ammunition og eksplosiver. Butikker, som forhandler møbler, skal som udgangspunkt placeres i kommunens bymidter og bydelscentre. Eventuelle muligheder for etablering af møbelbutikker i områder til særligt pladskrævende varer skal fastlægges på grundlag af nærmere planlægning. 

Se tabel med bestemmelser her. 

Uden for centerområderne kan der etableres enkeltstående butikker, som betjener et nærområde. Der kan desuden etableres butikker ved tankstationer, togstationer, stadioner m.v. Endelig kan der etableres mindre butikker til salg af en virksomheds egne produkter. 

Lovgrundlag

Planloven fastlægger et centerhierarki, der består af bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Uden for centerområderne kan der: 

• Tillades enkeltstående butikker til et områdes nærforsyning. 
• Tillades mindre butikker til salg af en virksomheds egne produkter. 
• Udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. 
• Udlægges arealer til butikker ved tankstationer, togstationer, stadioner og turistattraktioner for kunder, der benytter disse anlæg. 
• Udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. 

Loven fastlægger den maksimale butiksstørrelse for dagligvarevarebutikker i bymidter og bydelscentre til 5.000 m² samt i lokalcentre til 1.200 m². 

Gruppen af særligt pladskrævende varer er omfatter motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter og havebrugs­varer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer, møbler samt ammunition og eksplosiver. Kommunerne fastlægger selv maksimale butiksstørrelser for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 

Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

I hovedstadsområdet fastlægger Erhvervsministeren i et landsplandirektiv beliggenheden af bymidter og aflastningsområder.  

I Københavns Kommune er City, Fisketorvet, Ørestad City, Østerbrogade, Nørrebrogade, Vesterbrogade, Amagerbrogade, Frederikssundsvej, det centrale Valby og Vanløse og et område omkring Gammel Køge Landevej udpeget som bymidter. Kommunen fastlægger selv den konkrete afgrænsning af og det maksimale butiksareal i bymidterne.  

Direktivet giver endvidere kommunen mulighed for selv at udpege bydelscentre og at fastlægge deres maksimale butiksareal. 

Der er ikke udpeget aflastningsområder i Københavns Kommune. 

Detailhandelsudviklingen

Institut for Center Planlægning har i 2008 og 2014 udarbejdet analyser af detailhandelen i Københavns Kommune. Analyserne omfatter en registrering af butiksbestanden samt beregninger af detailhandelsforbruget og detailhandelsomsætningen. I rapporten ”Analyse af detailhandlen i København 2014” belyses udviklingen fra 2008 til 2014. 

Borgerrepræsentationen har den 1. november 2018 implementeret Planlovens nye bestemmelser om detailhandel ved kommuneplantillæg. I sammenhæng hermed vurderede forvaltningen, at detailhandelsanalysen stadig kan baggrund for kommunens arbejde og den vurderes at stadig være gældende, da forvaltningen ikke har kunnet konstatere væsentlige udviklinger, der ligger udover analysens præmis. 

E-handel inden for dagligvarer vurderes generelt endnu ikke et omfang, så det for alvor har betydning for omsætningen i den fysiske detailhandel. På landsplan vurderes det, at 1-2 % af den samlede dagligvareomsætning foregik via virtuelle kanaler.  

I Københavns Kommune vurderes det, at det stigende befolkningstal og et stigende antal besøgende betyder, at der også fremover er grundlag for et velfungerende butiksliv i kommunen. 

Amager er i analysen opdelt i Sundbyerne (de tidligere bydele Sundbyøster og Sundbyvester) og Vestamager (den tidligere bydel Vestamager) for at give en mere hensigtsmæssig beskrivelse af detailhandlen, bl.a. omkring Amagerbrogade. Det indebærer (i forhold til den nugældende opdeling i bydelene Amager Øst og Vest), at Amagerbrogade her som helhed hører til Sundbyerne. Opdelingen er fastholdt for at resultaterne fra 2008 og 2014 kan sammenlignes. 

I København var der i 2014 omkring 4.100 butikker med et samlet butiksareal på ca. 991.000 m². En tredjedel af det samlede butiksareal blev anvendt til dagligvarehandel, de resterende to tredjedele til udvalgsvarehandel. 

Fra 2008 til 2014 blev antallet af butikker reduceret med knap 300 butikker og det samlede butiksareal reduceret med ca. 12.000 m². Tilbagegangen er primært sket indenfor udvalgsvarehandlen. Det skyldtes bl.a. nedgangen i det private forbrug efter finanskrisen, samt den stigende e-handel, der har flyttet en del af udvalgsvareforbruget fra de fysiske butikker til internettet. 

På trods af tilbagegangen har den københavnske detailhandel klaret sig godt i forhold til detailhandlen i resten af landet. F.eks. er antallet af butikker i København reduceret med 7 % i perioden 2008-2014, mens antallet på landsplan er reduceret med 11 % alene i perioden 2008-2011. 

Den markante befolkningsvækst har betydet, at københavnernes samlede forbrug er steget med 7 % i perioden 2007- 2013. Trods øget konkurrence og stigende e-handel har det således været muligt at fastholde omsætningen i 2013 på niveau med omsætningen i 2007. Udviklingen dækker over en tilbagegang i udvalgsvareomsætningen og en fremgang i dagligvareomsætningen. Handelsbalancen (forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug) for Københavns Kommune er i perioden faldet fra 137 % til 128 %.  

Dagligvarehandlen

I København var der i 2014 omkring 1.300 dagligvarebutikker med et samlet butiksareal på ca. 363.000 m². I perioden 2014-19 er arealet til dagligvarebutikker øget med netto 1.100 m². Dette skyldes især udviklingen på Teglholmen. Dagligvarehandlen er primært knyttet til discountbutikker, supermarkeder og varehuse, som er rygraden i en bred dagligvareforsyning i kommunen. Den øvrige dagligvarehandel omfatter kiosker, mindre specialforretninger med fødevarer, apoteker, materialister m.fl., som overvejende ligger i bymidterne. I 2014 lå knap 60 % af butiksarealet til dagligvarer i bymidterne. 

I perioden 2008-14 blev butiksarealet til dagligvarer øget med 25.000 m², mens antallet af butikker er reduceret med knap 70. Udviklingen skyldes, at der er åbnet flere store discountbutikker og et enkelt varehus, mens en række mindre købmænd, kiosker samt specialbutikker såsom bagere, grønthandlere og slagere er lukket. Årsagen er bl.a. de større dagligvarebutikkers længere åbningstider og udvidelser af sortimentet, som har forringet de små butikkers driftsvilkår. 

Det skønnes, at dagligvarebutikkernes samlede omsætning var ca. 16,4 mia. kr. i 2013. Discountbutikkerne stod for ca. 35 % af omsætningen. Den samlede omsætning var lidt større end københavnernes samlede dagligvareforbrug, hvilket resulterede i en handelsbalance på 104 %. 

Udvalgsvarehandlen

I 2014 var der knap 2.800 udvalgsvarebutikker med et samlet butiksareal på ca. 628.000 m². Mere end halvdelen af butiksarealet var knyttet til de regionale centre City (inkl. Fisketorvet) og Ørestad City. De øvrige bymidter rummede knap 30 % af butiksarealet. 

I perioden 2014-19 er arealet til udvalgsvarebutikker øget med netto 4.300 m², heraf 3.600 m² i bymidterne. De 1.100 m2 heraf skyldes dog en manglende registrering på Frederikssundsvej i Husum. 

I perioden 2008-14 blev butiksarealet til udvalgsvarer reduceret med 37.000 m², mens antallet af butikker er faldet med knap 230. Årsagen er primært det faldende privatforbrug efter finanskrisen samt væksten i e-handlen, der betyder, at ca. 15 % af udvalgsvareforbruget i 2014 dækkes ved køb på nettet mod kun 5 % i 2008. 

Udviklingen inden for udvalgsvarehandlen har de seneste år bevæget sig i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Det har skabt en øget regional konkurrence i hovedstadsregionen. Det har også været med til at præge udviklingen i udvalgsvarehandlen i København, der har været meget forskellig fra bydel til bydel. 

I bydelene Indre By og på Amager Vest står udvalgsvarehandlen stærkt. City har fastholdt sin position som landets største indkøbs- og oplevelsescentrum, og Ørestad City tiltrækker fortsat kunder fra et stort, regionalt opland. I begge regionale centre er der kun sket en lille tilbagegang i butiksarealet til udvalgsvarer. 

På Vesterbro, på Østerbro og i Bispebjerg er der kun sket mindre ændringer af udvalgsvarehandlen. Den markante befolkningsudvikling samt i mindre grad turisme har understøttet handlen på Vesterbro, mens Østerbro med profilerede udvalgsvarebutikker har formået at fastholde et særligt, attraktivt butiksudbud.

I de øvrige bydele, Nørrebro, Vanløse, Brønshøj-Husum, Sundbyerne og Valby, er der sket en markant nedgang i udvalgsvarehandlen. Butiksarealet er især reduceret på Nørrebro og i Valby. Sundbyerne har samtidig den højeste andel af tomme butikslokaler i byen. 

Den samlede omsætning i udvalgsvarebutikkerne var skønnet 19,9 mia. kr. i 2013. Da det store butiksudbud i de regionale centre tiltrækker mange turister og forbrugere fra andre kommuner, var omsætningen i udvalgsvarehandlen mere end halvanden gang større end københavnernes samlede udvalgsvareforbrug i 2013. Det resulterede i en handelsbalance på 159 % for udvalgsvarer. 

Butikker med særlig pladskrævende varer

I 2014 var der ca. 40 butikker i København, der alene forhandler særlig pladskrævende varer: biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. Butikkerne har et samlet areal på ca. 90.000 m². 

Ca. 40 % af butikkerne med 80 % af butiksarealerne er placeret i de områder, der er udpeget hertil i kommuneplanen. De største koncentrationer af butikker med særlig pladskrævende varer findes omkring Gammel Køge Landevej og ved Rovsingsgade. 

Siden 2008 er antallet af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer reduceret med 25, og arealet er reduceret med ca. 17.000 m². Dette skyldes bl.a. at en del mindre bilforhandlere er lukket, og at der både i byggemarkedssektoren og indenfor bilbranchen er en stærk konkurrence, som har ført til butikslukninger. 

I perioden 2014-19 er arealet til butikker med særligt pladskrævende varer netto reduceret med 300 m². 

Vurdering af fremtidigt arealbehov til butiksformål

I rapporten ”Analyse af detailhandlen i København 2014” vurderer ICP, at der kan planlægges for op til ca. 350.000 m² nyt butiksareal frem til 2027. Vurderingen er baseret på forventninger til udviklingen i befolkning og forbrug samt de markedsmæssige muligheder. Det er lagt til grund, at befolkningen i København ventes at vokse med ca. 100.000 indbyggere i perioden 2015-2027. 

Københavnernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer forventes at have en moderat vækst på henholdsvis 0,25 % og 1,25 % om året. Det betyder, at dagligvareforbruget i Københavns Kommune forventes at stige med 25 %, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige med 44 % frem til 2027. 

ICP vurderede i 2014, at e-handlen vil tage yderligere markedsandele fra de fysiske butikker i de kommende år, hvor særligt udvalgsvarehandlen vil blive påvirket. Det blev vurderet, at ca. 5 % af dagligvareforbruget og ca. 25 % af udvalgsvareforbruget vil blive dækket gennem køb via e-handelskanaler i 2027. ICP vurderede i 2018, at salg af dagligvarer på nettet først for alvor vil stige, når de to store operatører COOP og Dansk Supermarked kaster sig ind i en massiv satsning på området. Det er ikke usandsynligt, at e-handel med dagligvarer i 2025 vil udgøre mindst 8 % af det samlede dagligvareforbrug. Det vurderes, at den andel af udvalgsvareforbruget, der går gennem e-handelskanaler fra 2008 til 2014 er steget fra omkring 5 % til ca. 15 %. ICP er senere kommet med tal, der viser, at e-handlen i 2016 udgjorde 20 % for udvalgsvarer og 2 % for dagligvarer. ICP vurderer, at andelene vil stige til 30-50 % for udvalgsvarer og 6 % for dagligvarer i 2030. 

Detailhandelsstrukturen

Detailhandelsstrukturen i kommunen skal sikre: 

• København position som Øresundsregionens overordnede butiks- og oplevelses­center, 
• gode indkøbsmuligheder i alle bydele, 
• begrænsede transportafstande ved indkøb, 
• god tilgængelighed for alle, især for gående, cyklende og kollektiv trafik. 

Det vurderes, at attraktiv beliggenhed og kritisk masse vil få øget betydning for de fysiske butikker i fremtiden. Det gælder især for udvalgsvarehandlen, der de seneste år har bevæget sig i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Kunderne er villige til at bevæge sig længere for et bredt udbud af varer i et oplevelsespræget indkøbsmiljø. Det betyder, at især City, Fisketorvet og Ørestad City forventes at få større betydning i fremtiden, og at konkurrencen mellem regionens største udbudspunkter vil blive skærpet. Det betyder samtidig, at det kan være vanskeligt at opretholde en alsidig forsyning med udvalgsvarebutikker i alle bydele. 

Dagligvarer købes i vid udstrækning tæt på bopælen og det forventes, at størstedelen af dagligvareforbruget også i fremtiden vil blive dækket lokalt. De enkelte bydele vil derfor fortsat kunne fastholde og udvikle en god, lokal dagligvareforsyning. 

Da befolkningstilvæksten i Københavns Kommune forventes fortsat at stige, vurderes det, at analysens resultater fortsat kan anvendes som grundlag for den fremtidige detailhandelsudvikling. 

Bymidter 

Bymidterne rummer ca. 75 % af butiksarealerne i kommunen. Det forventes, at størstedelen af udvidelsen af butiksarealerne vil ske i disse områder. En betydelig del af væksten vil være knyttet til den regionale detailhandel i City, Fisketorvet og Ørestad City. 

Udvidelsesmulighederne i de enkelte centerområder er fastholdt på samme niveau som i Kommuneplan 2015.  

I det centrale Vanløse kan butiksarealet udvides med 2.000 m² for at sikre mulighed for detailhandel i stueetagen langs med hovedstrøgene i området, såsom Jernbane Allé og Vanløse Allé.  

I de øvrige bymidter er der fastlagt rammer, som kan sikre mulighed for en stærk dagligvareforsyning og en god udvalgsvareforsyning. 

Yderligere udvidelsesmuligheder kan blive fastlagt på baggrund af nærmere planlægning. 

Udbygningen af Metrocityringen har skabt og metroen til Sydhavn vil skabe potentiale for en udvikling af detailhandlen omkring de nye metrostationer, hvor der allerede i dag er et vist niveau af detailhandel, f.eks. områderne omkring Trianglen, Nørrebros Runddel, Nørrebro Station og Mozarts Plads m.fl. 

Bydelscentre

Bydelscentrene har et samlet butiks­areal på godt 120.000 m². I disse centre er der typisk givet mulighed for en mindre udvidelse af butiksarealet for at sikre plads til en løbende modernisering og fornyelse af butikslivet. 

Der er ikke udpeget nye bydelscentre i Kommuneplan 2019. Udvidelsesmuligheder er med mindre justeringer fastholdt på samme niveau som Kommuneplan 2015. 

De største bydelscentre er udlagt i den nye bydel Nordhavn og på Carlsberg. Bydelscentrene skal rumme butiksforsyning for de nye byområder og de tilgrænsende kvarterer samt overordnet detailhandel, som kan understøtte det særlige bymiljø, der ønskes etableret i områderne. Der er i den forbindelse åbnet mulighed for større udvalgsvarebutikker, som vanskeligt kan indpasses kommunens bymidter. 

Lokalcentre

Kommunen rummer i dag 50 fungerende lokalcentre med et samlet butiksareal på ca. 46.000 m². Centrene rummer helt overvejende dagligvarebutikker, herunder discountbutikker, mindre supermarkeder og minimarkeder. Lokalcentrene, som maksimalt må rumme 3.000 m² butiksareal, skal sikre en nær dagligvareforsyning i alle dele af kommunen. 

Der er ikke udpeget nye lokalcentre i Kommuneplan 2019. 

Butikker med særlig pladskrævende varer

Der er udpeget 12 særlige områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Det vurderes, at de udpegede områder sikrer velbeliggende muligheder for en udvidelse af butiksforsyningen med disse varegrupper i København.