Cyklernes by

Et net af cykelstier og grønne cykelruter.

Rygraden i cykelinfrastrukturen i København er et cykelnet bestående af cykelstier og -baner langs veje og af grønne cykelruter. Hertil kommer et net af regionale Supercykelstier samt mindre veje med begrænset biltrafik, hvor der ikke er dedikeret cykelinfrastruktur. I dag er der et omfattende net af cykelinfrastruktur i kommunen, men der mangler dog en del strækninger for at realisere de nuværende planer for udbygning af cykelstier og grønne ruter. 

Læs mere om:

Cykelstier langs veje og grønne cykelruter

Cykelstier langs veje er den primære cykelinfrastruktur i København og skal fortsat udbygges gennem anlæg eller udvidelse af cykelstier og gennem ombygning af utrygge og farlige kryds.  

Der skal også udbygges et net af rekreative Grønne Cykelruter, der så vidt muligt er adskilt fra biltrafik. Ruterne forløber i høj grad på selvstændige stier, trafikdæmpede mindre veje samt cykel- og gangbroer. 

Kortet viser eksisterende og finansierede cykelstier og -ruter som realiserede. Udbygning af cykelstier langs veje og Grønne Cykelruter skal i princippet ske som vist på kortet.  

Supercykelstier

Supercykelstierne skal tilbyde pendlere attraktive cykelruter ind og ud af byen og dermed forbedre cyklens konkurrenceevne i forhold til andre transportmidler på længere ture. 

Nettet af Supercykelstier (hvoraf mange starter/slutter i København) er udarbejdet i samarbejde med Region Hovedstaden og 32 samarbejdskommuner og skal realiseres jf. de planer, der indgår i Cykelstiprioriteringsplan 2017-25 samt Visionsplan 2017-45 for Supercykelstier.

Cykelnettet og dets standard

Udover cykelstier langs veje, Grønne Cykelruter og Supercykelstier skal der fortsat etableres anden cykelinfrastruktur: Gader hvor cykling mod ensretningen tillades, gader der ombygges til cykelgader og opgradering af cykelbaner til cykelstier. Dertil kommer lokale cykelforbindelser samt Nationale og Europæiske cykelruter.

Fremkommelighed og tryghed for cyklister skal prioriteres højt ved udformningen af veje og kryds samt i driften af signalregulerede kryds. Ved prioriteringen i kryds skal der tilstræbes synergi med prioriteringen af busser. 

På Plusnettet (dvs. udvalgte cykelstier, Grønne Cykelruter, Supercykelstier m.v.) skal der sikres en særlig høj standard for stibredde, krydsninger og vedligehold, således at mange kan cykle trygt, komfortabelt og i eget tempo.

På Plusnettet skal cykelstierne normalt være 3,0 m brede, og hvor Grønne Cykelruter indgår i Plusnettet, skal dobbeltrettede stier i eget tracé normalt være 3,5 m brede. Hvis cykelruten forløber på mindre veje uden cykelstier og -baner, skal biltrafikkens hastighed være højst 30 km/t.

Cykelstier langs veje bør normalt anlægges i mindst 2,5 m bredde, men kan undtagelsesvis være smallere. Hvor der er kapacitetsproblemer, bør stierne være 3,0-3,5 m brede og i særlige tilfælde op til 4,0 m brede.

Offentlig cykelparkering

Cykelparkering etableres generelt ved at kommuneplanens normer indarbejdes i lokalplaner for nybyggeri. 

Forbedring af offentlig cykelparkering i eksisterende områder skal tage udgangspunkt i Prioriteringsplan for cykelparkering 2018-25 og prioriteres i overensstemmelse med dennes tre byrumstyper:

1: Store stationer, Middelalderbyen, strøggader og centrale pladser. 

2: Mindre stationer, fordelings- og bydelsgader, parker og pladser.

3: Lokale gader og pladser og mindre, grønne områder.

Redegørelse for cyklernes by

København skal være verdens bedste cykelby. Mere cykeltrafik er et effektivt middel til at skabe en god by at leve i og forbedre sundheden. Sundheden forbedres bl.a. ved at cykling giver motion i modsætning til passiv transport. Hvor øget cykling fører til færre bilture giver det også mindre forurening.   Cykling er en billig transportform og samtidig meget pladseffektiv i forhold til arealforbrug.  Ved at sikre en god fremkommelighed for cykler vil byen trafikalt kunne fungere bedst muligt, så mennesker og varer bedre kan komme frem. Målene i Københavns Cykelstrategi 2011-25 skal fremmes og implementeringen af dem dokumenteres i Cykelregnskaber og i Cykelregnskabet. 

For at nå målene kræves en bred indsats. Generelt skal der være fokus på tryghed, komfort og rejsetid f.eks. gennem etablering af flere og bedre cykelstier, krydsudformninger tilpasset cykeltrafikkens behov og genveje over barrierer. Med et stigende antal cykler er det nødvendigt fortsat at have fokus på at udvide kapaciteten på de mest benyttede strækninger i København. Fremkommelighed for cyklende skal være i fokus og kan opnås gennem udvidelse af cykelstier, justering af krydsforhold samt signaltekniske løsninger, der både reducerer rejsetiden og øger sikkerheden og trygheden. Sammenhængende regionale Supercykelstier skaber god fremkommelighed over længere distancer, hvilket bidrager til øget pendling på cykel bl.a. til arbejdspladser i København og omegnskommunerne. Der samarbejdes derfor med Region Hovedstaden og omegnskommunerne om etablering af et samlet net af Supercykelstier, som har til formål at gøre cyklen konkurrencedygtig over afstande op mod 20 km.  

De Grønne Cykelruter har en mere rekreativ karakter end Supercykelstierne. Planen for de manglende ruter og etaper går dels ud på at fjerne ”missing links” (f.eks. ved at etablere broer og tunneller over store veje), dels at forbedre eksisterende strækninger. Hele ruter kan bringes til at hænge sammen med skiltning. På Amager Fælled er det hidtidige forløb af den planlagte grønne cykelrute Kastrupfortruten opretholdt uændret i Kommuneplan 2019. Københavns Kommunen har dog i et fremsat forslag til ændret og udvidet fredning af Amager Fælled foreslået et andet forløb af en kombineret cykel- og gangsti fra Amager Fælled mod Sundby Station. Afhængig af udfaldet af den igangværende fredningssag vil kommuneplanens retningslinjer senere blive tilpasset det endelige forløb.

I Cykelstiprioriteringsplan 2017-25 er der detaljerede planer for etablering af nye cykelstier langs vej, Supercykelstier og Grønne Cykelruter. Planen omfatter desuden, hvor cykelstier skal udvides og hvor signalregulerede kryds skal forbedres. Derudover er der udpeget gader, hvor cykling mod ensretningen skal tillades og gader, der skal ombygges til cykelgader m.v. Udvælgelsen af indsatser er bl.a. baseret på en omfattende borgerinddragelse. 

Der er et stort behov for at etablere mere cykelparkering i eksisterende byområder, især i de centrale dele af byen og ved stationer og andre trafikknudepunkter. Rammerne for bedre cykelparkering generelt i København fremgår af Prioriteringsplan for cykelparkering 2018-25.  

Ved nybyggeri stiller kommuneplanen krav til cykelparkeringsfaciliteter, idet der i kommuneplanens rammer er normer for deres antal og en nærmere regulering af udformning og placering af pladserne. 

Der er også fokus på at styrke mulighederne for at kombinere brug af cykel og kollektiv trafik. Det indebærer foruden cykelparkering også gode adgangsforhold og tilgængelighed på stationer m.v. Ligeledes bør mulighed for medtagning af cykel i tog og metro optimeres og By- og pendlercyklen indtænkes i den kollektive trafik.