Byens vejnet

Veje og gader i København.

Byens veje og gader har forskellige funktioner i trafikafviklingen og er inddelt i en række vejklasser fra de overordnede regionale veje til lokalgader. Der er særlige vilkår for trafikken i Indre By, både på grund af bylivet her og på grund af de trange pladsforhold. 

Læs mere om:

Inddeling i vejklasser

Byens veje og gader er inddelt i fem vejklasser: regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader, strøggader og lokalgader. Hertil kommer særlige vilkår i trafikzone Indre By, hvor den motoriserede trafik udenfor de klassificerede veje skal bevæge sig på vilkår, der svarer til strøggaders. Vejklassifikationen og trafikzonen fremgår af kortet. 

Regionale veje

De regionale veje skal forbinde København og den øvrige region. Der skal her sikres en hensigtsmæssig og glidende afvikling af biltrafikken. Gennemkørende biltrafik, herunder en stor del af den tunge trafik, søges samlet på de regionale veje under størst mulig hensyntagen til miljø og trafiksikkerhed. Ved kommunegrænsen søges kapaciteten tilpasset den trafikmængde, som i praksis kan afvikles på byens gader. 

Hvor det er muligt, skal busfremkommeligheden forbedres for de store buslinjer (A-busser og S-busser). Hvor de regionale veje er vigtige cykelforbindelser skal også cykeltrafikkens fremkommelighed og sikkerhed tilgodeses. 

Fordelingsgader

Fordelingsgaderne skal sikre forbindelsen mellem bydelene. De skal indrettes under hensyntagen til såvel biltrafik som kollektiv trafik og cykeltrafik. Flere fordelingsgader løber gennem følsomme bymiljøer f.eks. ved skoler eller koncentrationer af butikker. På sådanne delstrækninger skal trafikken i højere grad afvikles på bymiljøets og fodgængernes præmisser. I gader med stor bustrafik (A- og S-busser) skal bustrafikken generelt prioriteres højere end biltrafikken. 

Bydelsgader

Bydelsgaderne skal sikre fordelingen og afviklingen af trafikken inden for de enkelte bydele. Gennemkørende biltrafik skal søges minimeret gennem trafiksaneringer i form af f.eks. busprioritering og busgader. Bustrafikkens og cykeltrafikkens fremkommelighed skal prioriteres højere end biltrafikkens. 

Strøggader

Strøggaderne er handelsmæssige samlingspunkter med en stor koncentration af butikker samt café- og restaurationsmiljøer, så her skal gode muligheder for ophold langs gaden samt for krydsning af gaden have høj prioritet, således at strøggadefunktionerne på begge sider af gaden kan benyttes. 

Cyklister og fodgængere skal kunne færdes trygt og sikkert på strøggaderne. Biltrafikken skal foregå med lav hastighed under hensyntagen til strøggademiljøet. Bustrafikkens fremkommelighed skal generelt prioriteres højere end biltrafikkens. 

Lokalgader

Byens øvrige gader er lokalgader/boliggader, der skal sikre adgang til de funktioner, som er beliggende i de enkelte lokalområder. Biltrafikken skal foregå på lokalmiljøets præmisser med størst mulig hensyntagen til fodgængere og cyklister. Den skal foregå ved lav hastighed (max. 40 km/t), og gennemkørende biltrafik skal undgås ved hjælp af fartdæmpende foranstaltninger m.v. Zonerne med en maksimal hastighed på 40 km/t er vist på kortet. 

Trafikzone Indre By

Indre By har en særlig karakter med sine butikker, café- og restaurationsmiljøer, kulturinstitutioner og turistattraktioner og samtidig med trange pladsforhold, især i middelalderbyen. I trafikzonen skal ophold, byliv og de bløde trafikanter have høj prioritet, mens biltrafikken skal foregå med lavere hastighed under hensyntagen til bymiljø og byliv. Den kollektiv trafiks fremkommelighed skal generelt prioriteres højere end biltrafikkens. 

Redegørelse for vejnet

Københavns Kommune vil fortsat arbejde for at udvikle en attraktiv storby, som har en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag og som fra 2025 skal være CO2-neutral. For at opnå dette vil der i forbindelse med planlægningen af byens udvikling blive lagt særlig vægt på samspillet mellem byudvikling og bæredygtige transportformer. 

Byens trafik skal være så effektiv, sund og miljøvenlig som mulig og skal sikre, at det er let for københavnerne, pendlerne og andre besøgende at komme frem. Dette understøttes ved at byens gader, rum og offentlige arealer indrettes så de mest effektive transportformer i forhold til arealforbrug tilgodeses. Herved kan kapaciteten af vejnettet optimeres og bidrage til, at det er attraktivt, nemt og trygt at cykle, gå eller benytte den kollektive transport. Opdeling af vejnettet i vejklasser sikrer at det er muligt at prioritere forskellige transportformers fremkommelighed alt efter vejklasse. 

Optimering af signalanlæg er ifølge Vejdirektoratet et af de mest rentable tiltag til forbedring af trafikafviklingen. Signaloptimering kan målrettes og styrke fremkommeligheden for de forskellige transportformer, og kan derved anvendes til at fremme særlige prioriteringer. Aktiv og intelligent trafikledelse på det samlede vejnet gennem central signalstyring og trafikinformation er ligeledes fordelagtige værktøjer til grøn og effektiv fremkommelighed. 

Brugen af dieseldrevne køretøjer ønskes generelt mindsket, så luftkvaliteten i byen kan forbedres. Desuden er det væsentligt at byudvikling og byggeri bidrager til, at det er nemt og fordelagtigt at benytte delebilordninger, samkørsel m.v. og Københavns Kommune ønsker i den forbindelse at fremme, at der etableres tilstrækkelig ladeinfrastruktur og parkeringskapacitet til elbiler, så det er attraktivt at vælge en elbil frem for en benzin- eller dieselbil. 

Københavns Kommune er åben over for at muliggøre indførelse af road pricing, der kan medvirke til at regulere biltrafikkens omfang og derved sikre en glidende trafikafvikling i byen