Kollektiv trafik
Den kollektive trafik er sammen med cyklerne en bærende del af den københavnske trafik. I de kommende år sker der stor udvikling af den kollektive trafik i København bl.a. med ny metro til Nord- og Sydhavn og en udskiftning af busserne med el-busser eller andre busser med tilsvarende støj-, klima- og miljøegenskaber i 2025. Den kollektive trafik i København udgøres af busser, metro, S-tog og regionaltog. Banerne varetager hovedparten af den kollektive trafik til og fra centralkommunerne København og Frederiksberg. Bus og metro udgør tilsammen et fladedækkende net, der dækker disse kommuner tæt. Det undersøges desuden i de kommende år, om der også skal etableres en moderne letbaner, der kan forbindes med den kommende letbane i Ring 3, eller om der alternativt skal etableres en BRT-linje (prioriteret bus).
Læs mere om:
Vis alle
Udbygning af metroen
Københavns nye metrolinjer skal binde byen endnu tættere sammen og føre til en markant forbedring af den kollektive trafik i byen. I 2019 åbnede Cityringen med 17 nye metrostationer og i 2020 er Nordhavnslinjen koblet til Cityringen med to nye metrostationer (underjordisk station ved Nordhavn S-togs Station og højbanestation ved Orientkaj), som vist på kortet. Nordhavnslinjen kan forlænges i byudviklingsområdet i Nordhavn med yderligere to stationer ud over ovennævnte.
I 2024 bliver Sydhavnslinjen også en del af den københavnske metro med fem nye metrostationer fra Hovedbanegården gennem Sydhavn til et kommende knudepunkt i Ny Ellebjerg som vist på kortet og med udgangspunkt i principaftalen med staten. Sydhavnsmetroen etableres som en afgrening af Cityringen med en forlængelse af pendullinjen fra Nordhavnen til Hovedbanegården, således at den bliver en integreret del af trafikken på Cityringen med direkte adgang til de mest centrale metro- og togstationer.
Forbedring af busfremkommelighed
Fremkommeligheden for busserne skal prioriteres højt på strækninger, som betjenes af A- og S-busser. Det skal blandt andet ske ved at etablere busbaner, ombygge kryds, etablere fremrykkede stoppesteder og ved at give busserne forkørselsret på specifikke strækninger. Desuden skal der ved stoppesteder med mange passagerer sikres gode venteforhold for passagererne. Hvis der etableres særligt højklassede strækninger, hvor busserne har deres eget vejareal (BRT), skal disse adskilles klart fra de øvrige vejarealer.
Sammenhængen i den kollektive trafik
Sammenhængen i den kollektive trafik skal sikres gennem optimering af skiftemulighederne ved større stationer og terminaler. Der skal sikres korte gangafstande, god overskuelighed, information og tilgængelighed i form af gode adgangsforhold for cykler og fodgængere både til og fra de trafikale knudepunkter og internt i de store knudepunkter.
Ren kollektiv trafik
Støjbelastningen, partikelforureningen og udledningen af CO2 er mindsket betydeligt de senere år, og denne udvikling skal fortsættes frem mod en grøn og CO2-neutral kollektiv trafik i København. I 2020 bliver havnebusserne omlagt til eldrevne både, og frem mod 2025 skal alle busser i København være støjsvage nul-emissionsbusser, der ikke udleder skadelige partikler
Redegørelse for kollektiv trafik
I 2019 åbnede Københavns nye metrolinje, Cityringen, med 17 nye metrostationer. Det har givet de fleste københavnere mindre end 10 minutters gang til nærmeste metro- eller togstation og binder byen sammen på en helt ny måde. Samtidig udbygges metroen til Nordhavn og via Sydhavn til Ny Ellebjerg. En stor del af busrejserne vil kunne erstattes af hurtigere metrorejser. Det giver et stort løft til den samlede kollektive trafik i København, som forventes at få 100.000 nye passagerer dagligt. Samtidig vil det trafikale rejsemønster formentlig ændre sig efter åbningen af Cityringen, hvor 30 mio. buspassagerer årligt forventes at skifte fra bus til metro.
De nye rejsemønstre betyder, at busnettet tilpasses Cityringen og første del af metroen til Nordhavn. Det skal det for at sikre den bedst mulige sammenhæng i den kollektive trafik og for at undgå store ekstraudgifter for Københavns Kommune ved dobbeltdrift af bus og metro på de samme strækninger.
Københavns Kommune har de seneste år undersøgt mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse mellem den kommende letbane i Ring 3 og de tætte byområder via Frederikssundsvej til Nørrebro Station. Disse undersøgelser går videre og suppleres af undersøgelser af en prioriteret højkvalitets busløsning (Bus Rapid Transit - BRT) som forbindelse til disse bydele, herunder Tingbjerg.
For at sikre et velfungerende og sammenhængende kollektivt trafiksystem, der kan tiltrække flere passagerer, skal der sikres en god fremkommelighed for busserne. En god fremkommelighed vil kunne reducere rejsetiden og forbedre regulariteten.
Ved ændringer i anvendelsen af byens gaderum er det vigtigt at tage hensyn til fremkommeligheden for især passagertunge buslinjer. Tiltag, der øger bussernes eller eventuelle nye letbaners fremkommelighed, kan reducere parkeringsmulighederne og fremkommeligheden for bilerne på de berørte strækninger. Disse effekter kan søges elimineret gennem brug af ITS og gennem omlægning af parkering til sidegader.
København skal være en sund og grøn by, et vigtigt skridt på vejen er at opnå en effektiv og grøn kollektiv trafik. I den kollektive trafik er kommunen allerede nået langt med en række initiativer, der styrker den grønne mobilitet. Forsøg med el-busser på 100 % ren energi og nye CO2-neutrale biogasbusser på buslinje 5C er blandt de løsninger, som kommunen arbejder med for at sikre en bæredygtig kollektiv trafik.
Fra december 2019 er de første busruter (linje 18 og 2A) blevet betjent af el-busser, det sker på den kommende linje 2A og linje 18. Målet er at alle busser i Københavns Kommune kører på el, eller tilsvarende teknologi, i 2025.
I løbet af 2020 vil havnebusserne blive skiftet ud med støjsvage eldrevne havnebusser. Med de nye eldrevne havnebusser vil det samlede udslip fra alle busserne i den kollektive transport i Københavns Kommune falde med 2,5 % for CO2, 10 % for NOx og hele 66 % for partikler.