Kystnærhedszonen

Let adgang til kysten.

Københavns Kommune har ingen naturskabte kyster. Alle kyster, såvel havnekajer som grønne kyster og strande, er menneskeskabte, og de fleste er af ret ny dato. Det er derfor adgangen til vandet og til at opleve kysten og byens samspil med den, der i højere grad end varetagelsen af værdifulde kystlandskaber er i fokus i kystnærhedszonen.

Læs mere om:

Planlægning i kystnærhedszonen

I kystnærhedszonen, som vist på kortet, må der kun ske ny planlægning for anlæg, hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel grund til at lokalisere dem kystnært. Anlæg omfattet af gældende lokalplaner (bl.a. kolonihaver), af plejeplaner i medfør af fredninger) eller af naturparkplanen for Naturpark Amager skal med respekt for hensynet til kystnærhed udvikles og realiseres som beskrevet i planerne. 

Den kystnære byzone

I de øvrige dele af byen, der ligger direkte ud til kysten (den kystnære byzone), skal de fremtidige bebyggelsesforhold i overensstemmelse med planloven udformes bl.a. under hensyn til samspillet med kystlandskabet, herunder evt. kulturhistoriske eller naturmæssige interesser i området, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til den infrastruktur, der har behov for en placering ved kysten, og til at sikre offentligheden adgang til kysten. 

Redegørelse for kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km’s afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Da stort set hele kommunen er byzone, ligger kun en meget lille del af kommunen i kystnærhedszonen. Resten af områderne inden for de 3 km fra kysten hører til den kystnære byzone. 

I varetagelsen af kystnærhedszonen lægges der vægt på såvel en friholdelse for nye anlæg, der ikke kræver en kystnær lokalisering, som en sikring af befolkningens adgang til kysten. Kyststrækningen i kystnærhedszonen på Vestamager er gjort tilgængelig med en gennemgående offentlig sti. 

Afgrænsningen af kystnærhedszonen er ændret i forhold til Kommuneplan 2015 som følge af lovgivning om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S vedr. erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter, der overfører to arealer på Amager til byzone, hvorved de ikke længere er kystnærhedszone. De skal således planlægges i overensstemmelse med retningslinje om den kystnære byzone.

I kystnærhedszonen planlægges der ikke med Kommuneplan 2019 for nye anlæg. De lokalplanlagte anlæg og anlæg omfattet af plejeplaner for de fredede områder (genvindings- og deponeringsanlæg som del af Københavns Miljøcenter, kolonihaver på Amager Fælled m.v.) videreføres i planperioden i kommuneplanens retningslinjer og rammer. Som led i udviklingen af Naturpark Amager skal projekter i Naturparkplanen gennemføres. De konkrete indsatser og anlæg skal alle understøtte befolkningens adgang til området, herunder kysten, og naturkvaliteten i Naturparken. 

Et mindre areal på Nordøstamager, der i Kommuneplan 2019 er udlagt til tekniske anlæg, er del af kystnærhedszonen, men det er med landsplandirektiv (Fingerplan 2013 og senere revisioner heraf) muliggjort, at arealet kan overføres til byzone i kommunal planlægning (lokalplan). Når dette er gennemført, vil arealet ikke være del af kystnærhedszonen. 

Kommunens kystnære byzone har en meget sammensat karakter. På grund af bystrukturen er en stor del af denne zone uden nogen visuel eller funktionel sammenhæng med kysten. I disse områder er der ikke noget reelt samspil med kysten. De øvrige dele af den kystnære byzone er præget af kystens menneskeskabte karakter, idet en naturlig topografi er stort set fraværende. Kysten og havneområderne er i alt væsentligt skabt ved opfyldning og derfor karakteriseret ved et ensartet fladt terræn i nogle få meters højde over vandet. Bygningsmæssigt er den kystnære byzone præget af såvel sparsomt bebyggede områder, som områder med meget store bygningsvolumener, som er synlige over store afstande. 

Kommunens planlægning sigter mod at give befolkningen den videst mulige adgang til kysten. Over alt hvor byomdannelse m.v. giver mulighed for det, etableres der promenader, stier og lign. langs kysten. Kun i områder med sikkerheds- og miljømæssige hindringer for offentlig adgang vil befolkningen også på længere sigt være afskåret fra at færdes langs kysten. 

.