Havnen og vandet som fritidsområde

Havnens potentiale som offentligt rum, som kultursted og som idrætsplads skal udnyttes bedre, og brugen af havnen som et vigtigt offentligt rum til bl.a. fritidsformål skal fremmes. I områder med få faciliteter for byliv skal der ved fortætning, flydende anlæg, bedre fysisk adgang til vandet m.v. gives muligheder for etablering af anlæg til fritidsformål som kultur, idræt og publikumsrettede erhverv (f.eks. bådudlejning, kiosk, cafe). 

Bygninger langs vandet bør i stueetagen i vid udstrækning rumme udadvendte anvendelser som f.eks. restauranter, gallerier, sports- og fritidstilbud m.v. samt havnerelaterede aktiviteter (bådværksteder, -opbevaring etc.). Facaden mod vandet skal i den forbindelse udformes med adgang til de publikumsrettede aktiviteter. 

Kommunale arealer langs vandet skal udvikles rekreativt og i højere grad stilles til rådighed for idrætsaktiviteter, kulturbegivenheder m.v. Andre grundejere langs vandet skal ligeledes sikres gode muligheder for at stille deres arealer til rådighed for arrangementer og aktiviteter, der kun bør begrænses hvor væsentlige sikkerheds- eller miljøhensyn kræver det. Ved nybyggeri og ændret anvendelse bør der planlægges for aktiv brug af vandet som del af byrummet. 

Mulighederne for rekreativ brug af vandfladen til svømning, roning, dykning og anden blød vandsport skal forbedres. Større indskrænkninger af vandarealet i havnen ved opfyldning eller permanente konstruktioner (store faste brygger, trædæk, broer m.v.) bør som hovedregel kun ske, hvor de tjener et rekreativt formål, skaber bedre forbindelse (f.eks. cykelbro) eller giver ny adgang til vandet. 

Der skal i byudviklingsområder og ved nybyggeri langs kajkanten sikres en offentligt tilgængelig promenade på min. 8 meters bredde samt stedvis adgang fra kajen til vandet. 

Brugen af vandarealer på søterritoriet i tilknytning til udpegede byomdannelsesområder skal indgå i planlægningen af omdannelsen, så offentlighedens adgang til at benytte vandet til fritidsaktiviteter m.v. så vidt muligt sikres. 

Havneområderne rummer masser af plads til og gode forudsætninger for friluftsliv. Mange former for udeliv og rekreation kan finde plads ved vandet, men i kraft af havnens størrelse vil der være stor forskel på, hvor intenst by- og friluftslivet udfolder sig. De rekreative muligheder langs havnen er primært knyttet til promenader, pladser, grønne områder og klubarealer m.v., men også ledige bygninger på havneområderne kan bruges til fritidsaktiviteter, så der kan udvikles levende miljøer, hvor land- og vandsport etc. mødes. For så vidst angår selve vandarealerne kan anlæg og aktiviteter ifølge planloven kun reguleres i kommuneplanen (og lokalplaner), hvis der er tale om et udpeget vandområde i et byomdannelsesområde. I de øvrige dele af havnen kan kommunen primært fremme anlæg og aktiviteter ved planlægningen for de tilstødende landarealer, ved samarbejde med de relevante myndigheder og By & Havn, og ved oplysning og evt. direkte støtte til aktører. 

Der er en stigende interesse for såvel organiseret som selvorganiseret vandsport og dermed også for faciliteter og adgangsmuligheder mellem land og vand. I nogle københavnske vandsportsklubber er der venteliste for tilgang af nye medlemmer. Også arrangører af kulturbegivenheder, fester og andre fritidsaktiviteter har fokus på havnens muligheder og bidrager til at udvikle dem. 

Københavns Kommune arbejder løbende for at forbedre mulighederne for badning. Tilstrømningen til Amager Strandpark, stranden i Svanemøllebugten og havnebadene er stor, og der er udviklet nye muligheder for vinterbadning. Kommunen ønsker også at åbne yderligere for mere simple bademuligheder i form af zoner uden særlige anlæg, åbningstider m.v., men med den ud fra forholdene nødvendige markering til at varetage de badendes sikkerhed i forhold til sejlads. 

Københavns Kommune har en række indsatser for at øge havnen og vandets værdi for fritidslivet, såvel strategiske tiltag som den vedtagne vision ”En havn af muligheder” fra 2014 og mere konkrete indsatser som den i 2013 etablerede Blå Rute for tryg kajaksejlads i rolige omgivelser. Den løbende udbygning af Havneringen som færdselsrute for gående, løbere, cyklister m.v. har øget tilgængeligheden og kendskabet til de forskellige havneområder. 

En række aktiviteter og publikumsevents som f.eks. udspringskonkurrencer fra Operaens tag, festivalen Kulturhavn, brugen af Kvæsthusmolen som nyt byrum omgivet af vand til kulturbegivenheder eller populære idrætsbegivenheder som svømning rundt om Slotsholmen har vist nye veje for såvel aktiv udfoldelse som oplevelser, der samler et stort publikum, og udvidet antallet af fritidsbrugere af havnen. Kulturevents som jazzfestivalen bruger havnen som scene, og bl.a. Københavns Lysfestival har været med til at udnytte havnens særlige potentiale.  

Havnens brugere udgør en af de væsentligste ressourcer for nye idéer og kompetencer til at føre dem ud i livet. I 2015-2018 udviklede initiativet Kulturhavn 365, med en kombination af kommunal forankring og støtte fra fondsmidler, en katalysator for lokale fritidsaktiviteter og kulturelle projekter gennem sparring, rådgivning og økonomisk støtte. Det handlede ikke om at etablere nye anlæg, men især om nye måder at bruge rammerne i havnen på og om at gøre dem attraktive for flere brugere og så vidt muligt hele året. De indhøstede erfaringer m.v. indgår i det fremtidige arbejde. 

Selskabet By & Havn forvalter store dele af vandområderne i kommunen. Selskabet har siden Kommuneplan 2015 revideret sit havnereglement, så der gives bedre muligheder for rekreative aktiviteter. Med sin nye strategi for den rekreative havn, Det blå byrum, åbner selskabet for yderligere rekreativt fokus og styrket dialog om muligheder og væsentlige hensyn.