Fritid og fritidsanlæg

Der skal så vidt muligt åbnes for fritidsanvendelse og udfoldelsesmuligheder også i områder til andre formål som erhverv, tekniske anlæg, havneformål m.v. I planlægningen og forvaltningen af disse områder skal der gives mulighed for fritidsfaciliteter og begivenheder i det omfang, det er miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 

I den tætte by er der ikke primært behov for særligt udpegede arealer til fritidsformål, men for i højere grad at åbne en lang række af byens bestående rum for fritidsaktiviteter. En reduktion af funktionsopdelingen af byen skal fremme et mere intensivt byliv baseret på fritidsaktiviteter i bred forstand. Vandarealer skal på lige fod med arealer på land udvikles med bl.a. kultur- og fritidstilbud. 

Oplevelsesmulighederne i byens rum skal udvides blandt andet ved at prioritere en flersidig anvendelse. Områder med en ensidig anvendelse (kolonihaver, idrætsbaner, ekstensivt udnyttede parkeringsarealer osv.) skal søges åbnet for andre brugere under hensyn til deres primære funktion, således at forenelige anvendelser blandes og konflikter samtidig forebygges som det eksempelvis kendes fra kirkegårdene, der i vid udstrækning er udviklet til rekreative områder, som er åbne for alle borgeres afslapning i grønne omgivelser. 

Ved udbygning af nye byrum og byområder skal der indtænkes muligheder for idrætsliv og bevægelse i udformningen af byens inventar og overfladebelægninger eller som egentlige faciliteter. Der skal sikres gode rammer for robuste anlæg, der kan rumme mange brugere, og for brugervenlige åbningstider for alle aldersgrupper. Tagflader og andre egnede arealer skal så vidt muligt indrettes med mulighed for aktiviteter og ophold. 

Brugen af grønne områder til aktiv udfoldelse, sport og leg skal generelt fremmes, så borgernes ønsker om at være aktive og herved også forbedre deres sundhed kan imødekommes. Der skal være fokus på forskellige gruppers forskellige muligheder, så alle grupper så vidt muligt kan finde passende udfordringer til aktivitet. 

Byens parker og andre grønne byrum samt forbindelser herimellem skal udvikles under hensyn til den øvrige by- og befolkningsudvikling, herunder udviklingen af nye byområder. Områdernes kvalitet, kapacitet og tilgængelighed skal udvikles med fokus på at øge borgernes brug af dem. I den forbindelse kan lokal afledning af regnvand indgå som et element både som attraktive grønne elementer og ved at udvikle egentlige faciliteter i forsinkelsesbassiner og lign. 

I de rekreative grønne områder, der er omfattet af fredning, skal anlæg til bymæssige fritidsformål og lign. være i overensstemmelse med fredningens formål. Bortset fra de fredede idrætsanlæg bør anlæg til organiserede fritidsformål, der i væsentliggrad begrænser den uorganiserede brug af områderne, som hovedregel undgås.  

Nye støjende fritidsanlæg, som er en væsentlig miljøbelastning for omgivelserne, skal som hovedregel ikke placeres i rekreative grønne områder, men søges placeret i byområdet i øvrigt f.eks. i tilknytning til andre støjende funktioner (veje, havneerhverv, virksomheder), hvor de ikke vil udgøre en væsentlig belastning for eksisterende eller kommende støjfølsom anvendelse. Ved støjende fritidsanlæg skal der i planarbejdet tages højde for støjkonsekvensområdernes udstrækning. 

Adgangen til fritidsaktiviteter og friluftsliv er væsentlig for livskvaliteten i byen. De kommunale frilufts- og idrætsanlæg udgør en stor del af tilbuddene, og her er det tidligere vedligeholdelsesefterslæb godt på vej imod genopretning, samtidig med at der løbende føjes nye anlæg til. Mulighederne for at kombinere forskellige funktioner i samme anlæg er øget, både fordi det udnytter pladsen mere økonomisk, og fordi det bringer forskellige grupper sammen, og dermed muliggør gensidig inspiration også til at prøve nye aktiviteter. 

Også kombinationer af fritidstilbud og andre byfunktioner er i en god og spændende udvikling. Dette har været et mål i kommuneplanen i længere tid, og en række anlæg med flere funktioner er nu i brug, f.eks. den nye Sundbyøsterhal, et parkeringshus i Nordhavn med fritidsaktiviteter på toppen med udsigten som ekstra attraktion, og det nye ”landskab” til skiløb på tagfladen af forbrændingsanlægget ARC, der giver en helt ny dimension til fritidstilbud i byen. 

Samtidig skal der være plads til mere traditionelle og specialiserede faciliteter som f.eks. det kommende Kampsportens Hus. Der udvikles nye koncepter for haller og andre bygninger til fritidsaktiviteter, så de kan integreres i forskellige områder og være fleksible, samtidig med at de udgør et positivt bidrag til omgivelserne også for ikke-brugere. Der investeres løbende i lettilgængelige og trygge faciliteter for den selvorganiserede idræt, f.eks. markerede og belyste løberuter, idrætsredskaber og boldbaner på byens pladser, herunder legepladser, osv.  

Kapaciteten af baner til idræt optimeres også ved brug af nye slidstærke belægninger og med lys, der både udvider tidsrummet for brug og styrker trygheden for brugerne. I parkerne søges der integreret faciliteter, der kan opfylde både det organiserede og det selvorganiserede friluftslivs behov, fra små specialiserede baner til f.eks. skateboard til græsfælleder med fleksible anvendelsesmuligheder. Også i andre byrum indpasses baner og anlæg til idræt, f.eks. i projektet Brobold, der er en mulighed for at give især børn og unge tilbud om idrætsaktiviteter og -fællesskaber tæt på deres hverdag. Det er væsentligt for såvel sundhed som oplevelsen af fællesskaber i fritiden, at der er plads til både den klassiske foreningsidræt og nye organisationsformer omkring sport og bevægelse over alt i byen. Evt. gener for de omkringboende søges begrænset f.eks. ved målrettet belysning m.v., men brugernes adgang på de tidspunkter, der passer dem, må tillægges stor vægt i afvejningen af forskellige hensyn, hvis målene for aktivitet, sundhedsfremme og opfyldelse af især børn og unges behov skal kunne opfyldes. 

Hovedparten af kommunens større rekreative områder er fredet efter naturbeskyttelsesloven for at fastholde dem til rekreative formål. Derved er der som hovedregel sikret offentlig adgang og en vægtning af aktiviteter, som er tilgængelige for alle. Dette kan dog også udgøre en begrænsning for at imødekomme ønsker om aktiviteter, der af f.eks. sikkerhedsmæssige årsager kræver en vis afskærmning. 

For at sikre gode rammer også for store sports- og kulturbegivenheder har kommunen medvirket til etablering af en multiarena til musik, kultur og sport af høj international kvalitet med en kapacitet tilpasset det regionale behov, og indpasset i et nyt bykvarter, hvor arenaens aktiviteter og lokalt byliv mødes. Arenaen har styrket Københavns evne til at tiltrække internationale sports- og kulturbegivenheder samt turister fra ind- og udland, og den er med til generelt at eksponere byen internationalt. 

Københavns Kommune er engageret i større idræts- og kulturbegivenheder også udenfor rammerne af de kendte faciliteter som stadions og arenaen. Der er høstet gode erfaringer med bl.a. store cykelsportsbegivenheder, forskellige løb både for eliten og bredden m.fl. I de kommende år venter Tour de France-starten i 2021 og kampe ved europamesterskaberne i fodbold, begge meget store begivenheder med en række tilknyttede arrangementer i byens rum, hvor et stort antal både københavnere og besøgende forventes at deltage. Samtidig bidrager en række større og mindre fast tilbagevendende idræts- og kulturbegivenheder væsentligt til at tilbyde københavnerne oplevelser og øge deres interesse for friluftsliv og for at bruge byen. 

Den gældende Kultur- og Fritidspolitik for perioden 2016-19 er med til at beskrive principper for kommunale initiativer og fokusere indsatsen på særlige områder. Kultur- og Fritidspolitikken er en overordnet ramme for de kultur- og fritidspolitiske indsatse i kommunen. Den udfolder sig flere niveauer: 

En vision, der er fælles for byen som helhed, 

principper som udgangspunkt for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet, og 

indsatsområder, der vil være særlig fokus på i planperioden, når politikken omsættes til handling. 

For at realisere visionerne og imødese fremtidens udfordringer skal udmøntningen af politikken ske med særligt fokus på ressourcer, så flest muligt får gavn af nye faciliteter, og på at der i udnyttelsen tænkes på tværs af brugergrupper. De mange nye københavnere skaber behov for, at der afsættes flere ressourcer, og at de eksisterende bruges effektivt, så flest muligt får bedst mulig gavn af investeringer i både anlæg og aktiviteter. Af relevans for byens planlægning er særligt initiativer vedr. integration af kultur- og fritidsfaciliteter med andre (kommunale) anvendelser, nytænkende former for anlæg og aktiviteter og fokus på internationalisering. Udarbejdelsen af en ny Kultur- og Fritidspolitik for perioden 2020-2023 forløbet samtidig med Kommuneplan 2019, og Borgerrepræsentationen vedtog den nye politik i december 2019. De overordnede politikker konkretiseres bl.a. i kommunens idrætsplan, der er under udarbejdelse med gyldighed for perioden til 2023.