Bynatur og byens grønne træk

Byens overordnede grønne og blå hovedtræk med flere grønne bueslag (parker, grønne anlæg, søer) fra centrum til kommunegrænsen, de radiale veje/alléer samt grønne bånd/kiler langs vandet skal bevares og styrkes som struktur, herunder med bedre sammenhænge mellem områder, med bedre kontinuitet i gadetræer/alléer og med varetagelse af værdier knyttet til havnen og vandet. 

I udviklingen af nye byområder skal muligheder for at knytte an til den overordnede grønne struktur belyses og indgå i planlægningen sammen med andre identitetsgivende bystrukturer. 

Naturindholdet i byens grønne og blå struktur skal generelt beskyttes og fremmes, så grundlaget for en bevarelse og udvikling heraf er til stede. Der skal også i mindre skala tilstræbes bedre udveksling mellem byens grønne og blå elementer, så dyr og planter kan sprede sig mellem levesteder. 

Ved store byudviklingsprojekter skal en vurdering af potentiale for udvikling af naturindhold og grønne forbindelser indgå i planlægningen. 

Byens grønne områder og byrum skal imødekomme borgernes behov og have en kvalitet, der gør dem både attraktive, afvekslende og robuste. De skal udvikles i takt med borgernes forskellige behov og supplere hinanden således, at forskellige ønsker kan opfyldes. Udvikling af kvaliteten skal medvirke til, at øget benyttelse kan håndteres uden væsentlige konsekvenser. 

Hensyn til klimatilpasning (håndtering af regnvand og evt. stormflod) samt styrkelse af naturindhold og -oplevelser skal fremmes, men også tilpasses og integreres med opfyldelsen af borgernes behov. 

I lokalplanlægningen skal mulighederne for at optage bestemmelser om beplantning, grønt på facader og tagflader m.v. indgå i en konkret vurdering sammen med andre hensyn. Planlægningen skal generelt fremme borgernes adgang til den nære bynatur samt en grøn byudvikling inden for rammerne af planlovens adgang til lokalplanregulering. 

I kommunale bygge- og anlægsprojekter skal der generelt tilstræbes en grøn byudvikling, hvor forskellige former for bynatur integreres og udvikles ud fra de konkrete muligheder i projektet. I driften af arealer og anlæg, hvor der er potentiale for at udvikle eller give plads for bynatur, skal dette potentiale fremmes, hvis det er foreneligt med driften og de primære formål med arealer og anlæg. 

Træer i byen skal generelt fremmes, herunder ved bedre varetagelse af deres voksesteder og vækstvilkår, sikring imod skader m.v. Ved fældning af træer på offentlige arealer skal der som hovedregel ske genplantning, hvis voksestedet vurderes egnet. 

Muligheder for at plante flere træer i byen skal sikres og søges udnyttet. I planlægningen af kommunale projekter og ved lokalplanlægning skal der tages stilling til bevaring af evt. eksisterende værdifulde træer på stedet. Der skal ligeledes tages stilling til omfanget af nyplantning, idet der bl.a. skal tages udgangspunkt i træernes pladsbehov og vækstkrav i hele deres forventede levetid. 

Ved valg af arter til beplantning i byen skal det tilstræbes, at der tages hensyn til robusthed over for byklima og klimatiske forandringer, til et bredt artsvalg som forebyggelse af tab på grund af sygdomme og lignende. Der skal også i naturområder tages hensyn til arternes egnethed som levesteder og næringsgrundlag for dyrelivet ved brug af hjemmehørende arter. Træartsvalget skal understøtte en robust og længelevende bestand, mens allergene træarter skal begrænses på steder, hvor de kan fremkalde gener. 

Kendte invasive arter skal generelt undgås i grønne områder, byrum og på friarealer, og eksisterende forekomster skal søges erstattet med andre arter. 

Siden Kommuneplan 2015 er der udarbejdet en række tematiske kommunale strategier m.v. inden for emner af relevans for byens grønne træk og naturindhold. Disse spænder fra kommunens Arkitekturpolitik 2017-2025 (Arkitektur for mennesker), der sætter de grønne træk ind i en overordnet struktur i samspil med andre prægende bymæssige træk, til fokuserede dokumenter om særlige grønne elementer som kommunens Træpolitik 2018-2025. Disse politikker og strategier indgår i den konkrete udvikling af byen i et samspil og en afvejning med andre kommunale politikker og strategier. 

For kommunens egne arealer, der udgør en stor del af byens grønne områder inkl. grønne gade- og byrum, suppleres de overordnede politikker af konkrete udviklingsplaner, driftsplanlægning m.v. Her er der også særlige muligheder for synergi med klimatilpasningsprojekter, trafiksanering, grønt på og ved nye kommunale institutioner og faciliteter etc. Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning har udviklet et begrønningsværktøj, der er et middel til planlægning og vurdering af bynatur i kommunale projekter. 

Andre parter udviser også en stigende interesse for bynatur og grønne elementer i byen. Udviklingen af tagflader, nye som eksisterende, som haver, opholdsarealer, klimaløsninger m.v. er gået stærkt fremad siden de første grønne sedumtage og tilføjer bynatur både i lille og større skala. Mere naturprægede og robuste friarealer med lokale plantearter vinder frem i flere større projekter. De kan både tilbyde flere levesteder for dyr og bedre modstå klimatiske ændringer. 

Muligheder for at være aktiv i byens natur og grønne områder påskønnes af mange, der deltager i frivillige plejeindsatser, tager hånd om dyr der afgræsser naturarealer eller efterspørger muligheder for at dyrke en lille lod i en park eller på et areal, der midlertidigt er til rådighed inden en ny anvendelse. Der vurderes at være en fortsat stigende interesse for at være aktiv i forhold til bynatur både i private sammenhænge og på offentlige arealer. 

Potentialet for nye offentlige og almene grønne områder udvikles i takt med den øvrige byudvikling. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er der udpeget nye arealer i Ydre Nordhavn og på Enghave Brygge med henblik på rekreativ anvendelse/grønne områder. Adgangen til at benytte grønne områder og opleve bynatur kan mange steder gøres bedre ved nye forbindelser eller måske blot bedre/flere indgange til eksisterende områder. Her vil bl.a. igangværende projekter i Naturpark Amager vise, om oplevelser i byens natur kan gøres tilgængelige og attraktive for borgere, der hidtil ikke eller kun i meget begrænset omfang har benyttet dem. Der gennemføres et evalueringsprojekt, der følger de konkrete fysiske forandringer (nye adgange m.v.) op med undersøgelser af borgernes brug og dokumenterer evt. forandringer.