Lokalisering af erhverv

Fingerplanen sikrer høj tilgængelighed for kontorserviceerhverv samt større offentlige institutioner, kultur- og idrætsfaciliteter m.v.

Københavns Kommune lægger, i overensstemmelse med principperne i Fingerplan 2019, vægt på at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafik ved lokalisering af kontor- og service­erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende, samt ved lokalisering af større offentlige institutioner, kultur- og idrætsfaciliteter m.v. 

Læs mere om:

Stationsnær erhvervslokalisering

De stationsnære områder afgrænses principielt af en afstand på højest 1.000 m fra en station, mens de stationsnære kerneområder afgrænses af en gangafstand på 600 m fra en station. De stationsnære områder fremgår af kortet. 

Kontor- og serviceerhverv over 1.500 etagemeter skal placeres i de stationsnære områder, fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. Ved lokalisering af kontorerhverv over 1.500 etagemeter i de stationsnære områder uden for de stationsnære kerneområder kan der højest anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhvervsbyggeri. Kontor- og serviceerhverv af lokal karakter under 1.500 etagemeter kan placeres uden for de stationsnære områder. 

Lokalisering af erhverv med regional betydning

Kontor- og serviceerhverv med mange arbejdspladser eller besøgende og større offentlige institutioner, kultur- og idrætsfaciliteter m.v. med et regionalt opland skal fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved større stationer. 

Særlige lokaliseringshensyn

Store regionale og internationale virksomheder m.v. skal fortrinsvis lokaliseres i Indre By, Ørestad, Nordhavn, Sydhavn inkl. Godsbaneterrænet og ved Ny Ellebjerg Station, hvor der tilbydes attraktive lokaliseringsmuligheder med nærhed til trafikale knudepunkter. Der skal i planlægningen sikres muligheder for lokalisering af store kontorejendomme i disse områder. 

Universiteterne og nye forskningsmiljøer skal fortrinsvis lokaliseres i områder, hvor der i forvejen er en høj koncentration af vidensinstitutioner, f.eks. Copenhagen Science City, Sønder Campus i Ørestad, Aalborg Universitet i Sydhavn og Campus Emdrup. 

Overordnede sundhedsmæssige institutioner forudsættes især bibeholdt og udviklet ved Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital samt Amager Hospital og dets psykiatriske afdeling i Ørestad. 

Traditionelle erhvervs- og industriområder

De traditionelle erhvervs- og industriområder skal sikre lokaliseringsmuligheder for virksomheder inden for håndværk, mindre produktion, lager- og logistik m.v. 

Afgørelser om at omdanne traditionelle erhvervs- og industriområder (E- og J-områder) til boliger og serviceerhverv (B-, C- og S-områder) m.v. skal træffes ud fra en konkret vurdering, der bl.a. lægger vægt på områdets potentiale som erhvervsområde i København: 

Hvilken rolle spiller byområdet i forhold til erhvervslokalisering i kommunen? 

Vil omdannelsen være en trussel i forhold til de nuværende virksomheder, som er beliggende i området? Herunder særligt miljøgodkendelsespligtige virksomheder m.v. jf. retningslinje for beliggenheden af produktionsvirksomheder. 

Vil omdannelsen medføre et væsentligt fald i kommunens samlede udbud af etagemeter til erhverv? 

Vil omdannelsen kunne styrke den overordnede byudvikling i byområdet? 

Er området velegnet til boligformål? 

Redegørelse for lokalisering af erhverv

I forbindelse med Kommuneplan 2019 har Økonomiforvaltningen udarbejdet et serviceeftersyn af kommunens erhvervsområder, hvor alle traditionelle erhvervs- og industriområder samt byudviklingsområderne gennemgås. Serviceeftersynet ligger til grund for revisionen af retningslinjerne for erhvervslokalisering. 

De seneste årtiers udvikling fra industrisamfund til videns- og serviceøkonomi har skabt en række forandringer i Københavns erhvervsstruktur og dermed også i byens erhvervsområder. I dag er hovedparten af virksomhederne i København lokaliseret i blandede byområder, hvor virksomheder ligger side om side med boliger. Denne udvikling har samtidig betydet, at antallet af traditionelle erhvervs- og industriområder forbeholdt erhverv er faldet. Overordnet set er det vurderingen, at der er behov for de tilbageværende. Anvendelsen har ændret sig fra større industri- og værkstedserhverv til mindre og mere kreativt orienterede virksomheder, men muligheden for at drive virksomhed i dedikerede erhvervsområder er stadig efterspurgt. Samtidig tilbyder disse områder en anden type erhvervslokalisering end områder forbeholdt kontorerhverv, hvorfor de er med til at sikre et bredt og mangfoldigt udbud af erhvervsområder i København.  

Den kraftige befolkningsvækst i København øger efterspørgslen efter arealer, der kan udvikles til boliger. Samtidig skal der fortsat være plads til kontorvirksomheder, håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, lager- og logistikvirksomheder samt kreative virksomheder. Disse virksomheder er grundlaget for vækst og beskæftigelse i København. Derfor er det vigtigt, at byen fortsat kan tilbyde attraktive erhvervsområder, som både kan rumme udviklings- og udvidelsesønsker hos eksisterende virksomheder og tiltrække nye, udefrakommende virksomheder. 

I den kommunale planlægning skal der sikres gode muligheder at opføre store kontorejendomme til brug for store regionale og internationale virksomheder, særligt i byudviklingsområder med god kollektiv trafikbetjening. Disse typer virksomheder efterspørger i flere tilfælde kontorejendomme på over 20.000 etagemeter, f.eks. Rambøll i Ørestad City (40.000 m²) og Nordea i Ørestad Nord (70.000 m²). På tværs af byudviklingsområderne har der vist sig efterspørgsel efter store byggemuligheder. Samtidig bidrager store byggemuligheder med fleksibilitet i udbuddet af erhvervsbyggemuligheder, der kan bruges til domicilbyggeri, flere mindre byggerier eller flerbrugerhuse.  

I de tilfælde, hvor en grundejer ønsker at konvertere et traditionelt erhvervs- eller industriområde til en anden anvendelse, f.eks. boligformål, vil kommunen foretage en konkret vurdering ud fra en række parametre, som er fastlagt i retningslinjen for traditionelle erhvervs- og industriområder.