Klimatilpasning

Forebyggende klimaplanlægning for nye bygninger og anlæg.

Ændringer i klimaet vil påvirke byen i form af øgede regnmængde og havvandsstigninger. København skal i løbet af de næste 20-30 år tilpasses til mere regn og sikres mod stormflod. Byen skybrudssikres ved at etablere et sammenhængende skybrudsnet, der består af løsninger både under og på overfladen, og som skal integreres i byen eksisterende infrastruktur, herunder som en del af vejvedligeholdelse, byrumsforbedringer og byudvikling. I den samme periode skal der arbejdes med en samlet sikring af byen imod stormflod. 

Læs mere om:

Skybrudshåndtering

Skybrudssikring af København skal ske ud fra byens topografi og beregninger af regnvandets afstrømning på overfladen, hvilket indebærer inddeling i vandoplande (7 vandoplande koordineret med arealer i Frederiksberg Kommune som fastlagt i Skybrudsplan). 

Skybrudssikring skal ske som et sammenhængende net for de udpegede vandoplande, der omfatter fire løsningstyper; skybrudsveje, forsinkelsesveje, forsinkelsespladser og skybrudsledninger. Nettet skal udbygges i princippet som vist på kortet. 

Skybrudsnettet skal udbygges som et sammenhængende hydraulisk system og de enkelte projekter skal anlægges, så de tilsluttes og udbygges som del af det fælles system. Den hydrauliske dimensionering skal fastlægges under inddragelse af den afledningsansvarlige virksomhed (HOFOR) og sikre, at det vedtagne serviceniveau overholdes. Skybrudsnettets overfladeløsninger skal samtidig så vidt muligt bidrage til kvalitet i byens grønne og blå arealer.   

Skybrudsveje skal samtidig med at de opfylder deres trafikale funktion indrettes til transport af regnvand, der skal kunne løbe uhindret mod udpegede midlertidige magasineringssteder eller til afledning via tunnel. Transporten af vand skal kunne ske styret, kontrolleret og sikkert. 

Forsinkelsesveje er udpegede forløb, hvor der skal indrettes plads til at regnvandet af sig selv kan opstuves og tilbageholdes, så kloaksystemet aflastes så meget som muligt. Afhængigt af de konkrete forhold skal regnvandet nedsives og/eller fordampes og resten ledes til kloak eller bortledes via det separate skybrudssystem. 

Forsinkelsespladser er udpegede arealer, hvor regnvand skal opmagasineres. Der er tale om principielle reservationer, hvor der ikke er fastlagt endelig afgrænsning eller kapacitet. Forsinkelsespladser skal indrettes, så regnvandet kan opmagasineres uden at omgivelserne tager skade, og de udformes med fast eller permeabel belægning, idet dette bl.a. skal tilpasses arealets funktion i situationer, hvor det ikke er oversvømmet. Ændringer og anlæg på arealerne skal integrere muligheden for at tilbageholde regnvand, så forsinkelsespladsen kan opfylde sit formål i det overordnede skybrudsnet. 

Skybrudsledninger er tunneler og rør under jorden med dertil hørende serviceanlæg på overfladen (skakte, evt. pumper). Disse overfladeanlæg skal integreres med arealanvendelsen på terræn. Det skal i den generelle planlægning og byudvikling påses, at der tages de fornødne hensyn til tunnelerne og deres tilknyttede overfladeanlæg, idet disse spiller en afgørende rolle for håndteringen af store vandmængder i det samlede skybrudssystem. 

Lokal håndtering af regnvand

Udviklingen og implementeringen af systemer, der ikke leder regnvandet til kloaksystemet, men nyttiggør eller afleder det lokalt, skal generelt fremmes. Lokal Afledning af Regnvand (LAR) skal så vidt muligt anvendes i nye projekter. I det bestående byggeri skal LAR fremmes gennem oplysning om de tekniske og økonomiske muligheder og fordele. 

Sikring imod stormflod

København skal sikres mod stormflod ved et ydre sikringsanlæg, der skal planlægges som en samlet løsning, som tager højde for behov for koordinering med nabokommuner.  Fastlæggelse af sikkerhedsniveauet for oversvømmelse fra havet skal ske bl.a. med udgangspunkt i kommunens Stormflodsplan 2017 samt yderligere analyser. Valg af et sikkerhedsniveau for hele byen skal danne grundlag for fastlæggelse af egentlige arealreservationer til anlæg og linjeføring for en ydre sikring. Det skal generelt undersøges, om investeringer i stormflodssikring kan og skal kobles med andre udviklings- og infrastrukturprojekter. 

Det valgte niveau for generel stormflodssikring skal være udgangspunktet for overordnede anlæg til stormflodssikring, men afskærer ikke kommunen fra at godkende ansøgninger om individuelle kystbeskyttelsesforanstaltninger med et højere niveau for særligt følsomme anlæg. 

Forebyggelse af skader ved oversvømmelse

I planlægningen af de kystnære dele af kommunen skal der generelt tages højde for en fremtidig havvandsstigning, med deraf følgende oversvømmelsesrisiko, og for en stigende grundvandsstand. Behovet for lokal terrænregulering og anden tilpasning skal vurderes konkret. 

I de udpegede områder med oversvømmelsesrisiko som vist på kortet skal lokalplaner sikre, at byggeri med afværgeforanstaltninger som udgangspunkt sikres til de angivne vandstandsniveauer. Der skal tages højde for dynamisk udbredelse af oversvømmelse og i bølgeudsatte områder om fornødent også for et tillæg til sikring imod overskylning og lign. 

For anlæg og installationer, der er særligt følsomme over for oversvømmelse, kan der om fornødent stilles krav om højere sikringsniveauer efter en konkret vurdering, dersom anlægget er af en sådan betydning, at en sikring imod hændelser med gentagelseshyppighed på 100 år ikke vurderes acceptabel.  

Redegørelse for klimatilpasning

Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011 beskriver projekter og hensyn der skal indarbejdes og afspejles i kommunens planlægning og øvrige administrationsgrundlag. De væsentligste klimabetingede udfordringer i København forventes at være håndtering af regnvand, potentielt stigende grundvand og beskyttelse af byen mod stigende havvandsspejl. Det er derfor vigtigt, at planer og projekter tager højde for klimaforandringer.

Siden Klimatilpasningsplanens vedtagelse er der udarbejdet en selvstændig Skybrudsplan i 2012 og en implementeringsplan til denne i 2016, idet ekstrem regn er det mest presserende klimabetingede problem i København. Aktuelle projekter med indsatser til sikring af byen mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud, er løbende indarbejdet i kommunens spildevandsplan (senest i Spildevandsplan 2018).

Kommunens skybrudsplanlægning er konkretiseret og fulgt op i handlingsplaner, som peger på mulige løsninger for både København og Frederiksberg, da problemerne bedst løses på tværs af kommunegrænser. De to kommuner er delt op i syv dele (vandoplande), ud fra hvordan vandet naturligt løber under hensyn til terræn, bebyggelse m.v. Målet er at regnvandet kan ledes såvel over som under jorden hen, hvor det ikke gør væsentlig skade, dvs. til recipienter som havnen og søerne eller til forsinkelse og nedsivning på ubefæstede områder. En lang række projekter fra skybrudsplanlægningen er godkendt til og i forskellige faser af realisering, heraf nogle i ændret form. Implementeringen af alle nødvendige indsatser vil strække sig over en længere årrække, hvor der også vil ske tilpasninger ud fra de konkrete muligheder. De viste disponeringer af arealer på retningslinjekortet er således ikke udtømmende og endeligt bindende.

Skybrudssikringen betyder, at der skal gennemføres i alt ca. 300 skybrudsprojekter, som leder regnvand mod søerne og havnen i stedet for i kloakken. Af de 300 grænser flere op til, er afhængige af, eller skal gennemføres med Frederiksberg, Gladsaxe og Gentofte Kommuner samt kommunerne i Harrestrup Å oplandet. Skybrudsprojekterne kombineres med skybrudsledninger, der skal anlægges af forsyningsselskaberne, hvor det ikke er muligt at håndtere regnvandet på overfladen. Afhængigheden af medvirken fra flere kommuner og forsyningsselskaber nødvendiggør samarbejdsaftaler, der kan regulere koordineringen af samarbejdet om gennemførslen af skybrudsprojekterne. Arbejdet med de store skybrudsledninger og overfladeprojekter, herunder de tværkommunale, er godt i gang, bl.a. er Østerbrotunnelen færdiggjort og Harrestrup Å-samarbejdet har med Kapacitetsplan 2018 fundet en løsning, der er tæt på realisering til gavn for både vandkvalitet og skybrudssikring i hele systemet

Havvandsstigning og hyppigere stormflod vil i fremtiden gøre Københavns kystområder mere sårbare over for oversvømmelser. Københavns Klimatilpasningsplan fra 2011 pegede på, at de indre dele af byen mod Inderhavnen bedst vil kunne beskyttes mod havvandsstigninger og stormflod med diger eller dæmninger mod Øresund i Nord og Køge Bugt i syd, herunder med aflukkelige dele, hvor indsejlingen til havnen skal kunne sikres. De øvrige kyststrækninger skal beskyttes med nye diger eller lignende. Kommunen har siden da fået udarbejdet yderligere analyser og på det grundlag vedtaget en Stormflodsplan 2017, der også peger på en ydre løsning som mest hensigtsmæssig og mindre indgribende i forhold til den eksisterende by og dens historiske miljøer, rekreative muligheder etc.

Københavns Kommune har som led i udarbejdelsen af Stormflodsplan 2017 udarbejdet analyser, der viser hvor sårbar byen generelt og de enkelte bydele er over for fremtidige oversvømmelser fra havet. De kortlægger de områder, der vil være udsatte ved en stormflod med forskellig gentagelseshyppighed i perioden frem mod 2100 (hvor vandstanden i havet forudsættes højere). De sydlige dele af kommunen vil have væsentlig risiko for at blive ramt af oversvømmelser ved stormfloder fra syd allerede tidligt i perioden, mens oversvømmelserne vil berøre flere bydele særligt ved stormfloder fra nord, når man kommer længere hen i perioden. København kan naturligvis også blive ramt af oversvømmelser tidligere, hvis der kommer en særligt kraftig stormflod inden for de kommende år.

Så længe der ikke er anlagt en samlet ydre sikring vil dele af byen være eksponeret for oversvømmelse fra havet. I retningslinjerne skal der jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 18, udpeges områder der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, idet erosion dog ikke har nogen betydning på kysterne i Københavns Kommune. Udpegningen er sket ud fra de gældende forudsætninger, dvs. at der er etableret diger til stormflodsbeskyttelse på nogle strækninger på Amager, der beskytter dele af kommunen, men at der ikke er tilvejebragt en samlet sikring. Udpegningen gælder alene oversvømmelser fra havet, idet kommunens skybrudsplanlægning og implementeringen heraf vurderes at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, forebygge og løse udfordringer med oversvømmelser forårsaget af ekstremregn.

Kommunen har indtil nu arbejdet med anbefalinger m.v. i lokalplaner med udgangspunkt i en stormflodshændelse med 100 års gentagelseshyppighed ved en havvandstand om 100 år. Udpegningen af områder, hvor der nu skal ske en vurdering af behov for afværgeforanstaltninger og om fornødent stilles krav herom i lokalplan, tager også udgangspunkt i en 100-års hændelse fra henholdsvis syd og nord fremskrevet med 100 cm havvandsstigning. Udpegningen foretages på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger de statslige data og kortgrundlag, herunder et opdateret klimaatlas, som er omtalt i den statslige vejledning som grundlag for kommunernes udpegning. Det vil i takt med at disse data bliver tilgængelige være relevant i kommende kommuneplanrevisioner at foretage nye vurderinger af udpegningen i København, herunder også at inddrage den planlægning, der vil ske i nabokommuner.

Udpegningen er sket på baggrund af et tilpasset dynamisk kort (dvs. med indregning af tidsfaktor for varighed af stormflod) med opdeling i områder med tre forskellige sikringskoter, dog uden bølgetillæg, der dog skønnes relevant at tillægge særligt ved de kyster, der eksponeret mod Øresund eller lignende mere bølgeudsatte områder. Vurderingen i lokalplaner vil i de bølgeudsatte områder skulle tage højde for evt. bølgetillæg for anlæg m.v., der vurderes følsomme for bølgepåvirkning. De estimerede niveauer for bølgetillæg fremgår af kort i nærværende redegørelse. Der vil altid være behov for en konkret vurdering i lokalplanlægningen både i forhold til lokaliteternes konkrete oversvømmelsestrussel og i forhold til sårbarheden af de anlæg eller anvendelsesændringer, der planlægges for.

Københavns Kommune ønsker at arbejde med en fremtidig sikring i samarbejde med nabokommuner, der også berøres,. Der er sket ændringer af lovgivningen på området, således at kommunerne nu har kompetencen i langt de fleste spørgsmål vedr. kystbeskyttelse, men reglerne er stadig komplicerede og svære at bruge i en situation, hvor et stort samlet byområde skal sikres ved en fælles løsning snarere end ved anlæg på de enkelte truede ejendomme.

I syd indgår Kalveboderne op til Sjællandsbroen i risikoområdet for Køge Bugt, der er udpeget som et af de danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Denne udpegning er sket som et led i den danske implementering af EU's oversvømmelsesdirektiv (direktiv 2007/60/EF), jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 3. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 (med senere ændringer). For de udpegede områder skal der udarbejdes og siden revideres risikostyringsplaner. Risikostyringsplanen for København indeholder initiativer, som skal medvirke til at reducere risikoen for en oversvømmelse. Den gældende risikostyringsplan er vedtaget den 8. oktober 2015. Herefter er den sendt til Miljøministeren som dokumentation for risikostyring af dette udpegede område. Risikostyringsplanen skal revideres hvert 6. år.

De nedenstående oversvømmelseskort viser udbredelse af vand på overfladen ved en 100-års-hændelse for henholdsvis regn og oversvømmelse fra havet, som de er vurderet at ville være i 2110 (modelleret i den eksisterende by). Da Københavns Kommune har som servicemål, at vanddybden på overfladen ved 100-års regn ikke må være over 10 cm, er dette mål anvendt som udgangspunkt, mens mørkere farve indikerer større vanddybde. De er udarbejdet som grundlag for risikobedømmelsen og er som sådan ikke fuldt sammenlignelige med udpegning i retningslinje om oversvømmelsesområder.

De såkaldte risikokort sammenvejer de forventede oversvømmelser med et overslag over de værdier, der i dag findes i de berørte områder, således at konsekvenserne ved en oversvømmelse kan illustreres. Dette er et redskab til at prioritere indsatser.

Kortene er baseret på afgrænsningen for den udarbejdede risikostyringsplan for Køge Bugt Kalveboderne (som optrykt i planen for Københavns Kommune). Datagrundlaget anvendt af kommunen på baggrund af kommunens data vurderes at give et korrekt billede af de faktiske forhold i området. Det skal bemærkes at områdeafgrænsningen i den kommende revision af risikostyringsplan vil blive aktualiseret.