Energiforsyning og fjernkøling

Der reserveres mulighed for nye energiforsyningsanlæg, for geotermi og for anlæg til fjernkøling i Nordhavn mellem Kalkbrænderiløbskaj og Sundkrogsgade nord for Stubbeløbsgade som vist på kortet. 

Der reserveres mulighed for energianlæg herunder kabellagte 400 kV højspændingsforbindelser som vist på kortet. 

De øvrige udpegede arealer, anlæg og ledninger til energiforsyning som vist på kortet skal kunne opretholdes, vedligeholdes og udvikles. 

Områder udpeget til tekniske anlæg i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning kan generelt anvendes til energianlæg i overensstemmelse med rammernes miljøklasse.  

Der skal endvidere gives mulighed for integration af mindre, decentrale energiproduktions- og distributionsanlæg på andre lokaliteter i byen, hvor disse anlæg er miljømæssigt forenelige med lokaliteternes hovedanvendelse.  

Der kan kun planlægges for store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder som vist på kortet. Vindmøllerne i de enkelte områder skal være ens. 

I det udpegede vindmølleområde i Valby må der højst opstilles to vindmøller og den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 80 m. 

I de udpegede vindmølleområder Prøvestenen og Lynetten må der kun opstilles vindmøller over 100 m. Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 148 m, men kan i øvrigt i lighed med det maksimale antal vindmøller fastlægges i lokalplan. 

Vindmøller, herunder havvindmøller, må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Områder inden for en afstand af 500 m fra udlagte vindmølleområder kan kun udlægges til støjfølsom anvendelse, hvis det konkret vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. 

Udbredelsen af tilbud om fjernkøling skal så vidt muligt øges, når køling ikke kan undværes og fjernkøling erstatter almindelig kompressionskøling. Der udpeges ikke særlige arealer til anlæg til fjernkøling, da disse vurderes at kunne integreres i byen med den gældende planlægning, men fjernkøling kan indgå som del af arealreservation som angivet under Arealreservationer til energianlæg. 

Generelt tilstræbes det, at energiproduktionen i kommunen omstilles til bæredygtige og CO2-neutrale energiformer, samtidig med at energiforbruget løbende søges reduceret. I Kommunens klimaplan er målsætningen at fjernvarmen er CO2-neutral i 2025. Energiproduktionen i København sker i dag hovedsageligt på affaldsforbrændingsanlæg, centrale kraftvarmeanlæg samt spids- og reservelastanlæg. Derudover findes en række mindre anlæg baseret på forskellige energikilder.

Kraftværkshalvøen er et meget centralt areal til energiproduktion i Hovedstadsområdet. Som det fremgår af lokalplanen for Kraftværkshalvøen er der i forbindelse med Amagerværkets omstilling til biomasse behov for yderligere arealer til håndtering og lagring af biomasse. 

Der sker løbende omstilling af energiproduktionen, hvor anlæg tages ud af drift og skal erstattes. En mulig placering af erstatningskapacitet er bl.a. på dele af Kraftværkshalvøen. Med kommuneplanens miljøklassificering og afstandskrav i rammerne skønnes en sådan mulighed at være bevaret. 

Svanemølleværket er ikke længere et kraftværk, men det er vigtigt for spidslast indtil en ny produktion heraf er etableret. Placeringen kan desuden være relevant for ny fremtidig grundlast (f.eks. geotermi), og den er et vigtigt knudepunkt for transmissionsnet og distributionsnet. Udpegningen af anlægget bevares derfor. Det samme gælder anlægget på H. C. Ørstedværket til spidslastproduktion, da det også er et vigtigt knudepunkt i fjernvarmeforsyningen.  Ud over de større anlæg ventes der en udvikling med flere mindre anlæg til decentral energiproduktion, der integreres i byen og understøtter den samlede forsyning. 

Ud over de udpegede anlæg findes der mindre energiproduktions- og distributionsanlæg (varmecentraler, gasværker m.v.) en række andre steder i byen. De er muliggjort som tekniske anlæg i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning og forventes opretholdt og udviklet efter behov i planperioden. Anlæg integreret i byområder, der ikke er selvstændigt udpeget som tekniske anlæg, er fremhævet ved særlige bemærkninger til de relevante rammeområder. Dette skal medvirke til at sikre fokus på, at byudviklingen fortsat muliggør anlæggenes drift og udvikling, herunder at der tidligt i planlægningsprocesser er bevidsthed om anlæggenes tilstedeværelse, så ledningsomlægninger og lignende indgreb i forsyningsstrukturen så vidt muligt undgås.

Der er også behov for at fremstille biogas af indsamlet organisk affald fra kommunen, men denne produktion vil være placeret udenfor Københavns Kommune som led i en samlet løsning for flere kommuner. Biogasanlæg nær Københavns Kommune kan øge andelen af vedvarende energi i kommunen, idet naturgas derved kan erstattes med biogas. Den energi, der på denne måde udvindes af affald, kan udnyttes mere fleksibelt end ved forbrænding (der primært producerer fjernvarme og i mindre omfang el), da den producerede biogas kan lagres og anvendes til f.eks. transportformål, herunder som erstatning for diesel i tung transport, og derved øge anvendelsen af CO2-neutrale energiformer i transportsektoren.

Som udgangspunkt er hele Københavns Kommune ved beslutninger herom i Borgerrepræsentationen på grundlag af hidtil gældende lovgivning udlagt til fjernvarmeforsyning. Forsyning med fjernvarme i København vurderes at være til gavn for såvel samfundsøkonomi og miljø som forbrugerne i forhold til individuelle varmeformer. Fjernvarmeforsyningen i København er allerede i høj grad baseret på bæredygtige brændsler, og i de kommende år sker der en udbygning af anvendelsen af CO2-neutrale energikilder som led i klimaplanens indsats for at gøre byen CO2-neutral i 2025. Københavns Kommune har således en stor interesse i, at også de nye byudviklingsområder kan forsynes med fjernvarme fra det fælles system, så deres forsyning bliver CO2-neutral. Med ændring af lovgivningen på området (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning af 21. januar 2019) vil bestemmelser om tilslutningspligt til fjernvarme ikke længer kunne indskrives i nye lokalplaner, sådan som det hidtil har været praksis i kommunen. Dette ændrer dog ikke ved Borgerrepræsentationens beslutning om at udlægge hele kommunen til fjernvarmeforsyning, der fortsat er gældende også for ny bebyggelse inden for kommunen.

Københavns Klimaplan sætter et klart mål om, at byen skal være CO2-neutral i 2025. For at indfri denne ambition med en god samfundsøkonomi er det ikke tilstrækkeligt at omstille energiproduktionen, det er også afgørende at energibehovet samlet set reduceres. Det er kommunens mål, at nybyggeri bidrager ved at anvende de bedste energiløsninger, der holder forbruget så lavt som muligt, og at der sker en energirenovering af byens eksisterende bygninger med højt energiforbrug. Kommunen arbejder selv med krav om at minimere energiforbrug (som defineret i bygningsreglementet) i eget og støttet byggeri via ”Miljø i Byggeri og Anlæg”. Det er samtidig en mulighed at miljøcertificere byggeri efter ordninger som DGNB, hvor der også er fokus på at minimere energiforbruget. Desuden arbejder kommunen med at understøtte bygningsejeres implementering af tagbaserede eller tagintegrerede solceller for at nå Klimaplanens mål herom.

Arealer inden for en afstand af 200 meter fra naturgashovedtransmissionsledninger er omfattet af cirkulære nr. 183, der lægger en række begrænsninger på arealernes anvendelse. 

Ved Damhusåens renseanlæg i Valby er der opstillet vindmøller, og disse kan fornys i overensstemmelse med retningslinjerne. Da afstanden fra vindmølleområdet til beboelse og til kolonihaver med overnatning kun er 300-400 meter, er der fastsat en højdebegrænsning på maksimalt 80 meter. Der foreligger planer for i stedet at anvende området til energiproduktion fra solceller, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Solcelleanlæg reguleres ikke af kommuneplanens retningslinjer, idet de vurderes at kunne integreres mange steder i byen afhængig af anlæggets størrelse.  I de øvrige udpegede vindmølleområder kan der opstilles store vindmøller, hvilket er defineret som møller med en totalhøjde på over 100 m og op til 148 m. Den konkrete højde afhænger bl.a. af forholdet til Københavns Lufthavn, da indflyvning hertil lægger visse begrænsninger på højder. Den konkrete planlægning er gennemført for Prøvestenen, hvor vindmøllerne er ibrugtaget. Muligheden for at opstille store vindmøller inden for det igennem en årrække udpegede vindmølleområde på Lynetten indebærer, at de eksisterende mindre vindmøller skal udskiftes. 

Der er etableret en række fjernkøleanlæg, og der kan blive behov for såvel udvidelse som nye anlæg. 

Produktionsanlæg til fjernkøling kan som udgangspunkt etableres i områder udlagt til boliger, da de her gældende miljøkrav kan imødekommes. Et anlæg har dog typisk behov for et grundareal på omkring 1500 m2 til en kølecentral og med en byggehøjde på op til 14 meter. Etablering i tilknytning til kontor- og erhvervsbyggeri er generelt at foretrække, idet fjernkølekunderne primært er erhvervsejendomme. Endelig har anlæggene behov for adgang til vand, så de skal ligge forholdsvis nær havet.