Institutioner og faciliteter mv.

Børnefamilier i København skal sikres nærhed til skoler og daginstitutioner for at skabe sammenhængende nærmiljøer og fremme cykeltransport.  Ved udbygning af større nye byområder skal der reserveres arealer til skole og daginstitutioner, og også i mindre udviklingsområder skal det vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt at integrere kommunal service som børneinstitutioner i nyt byggeri. I større nye byområder skal der som led i de fælles udearealer sikres plads til offentligt tilgængelige arealer til idræt og leg. 

Når udbygningen af nye byområder medfører større ændringer i befolkningens fordeling i kommunen skal det overvejes, om også forsyningen med faciliteter for større byområder som idrætsfaciliteter, sundhedscentre m.v. er hensigtsmæssige, og der bør i fornødent omfang skabes rammer for nye faciliteter eller for en forøgelse af kapaciteten i de eksisterende. 

Kulturhuse, biblioteker, idrætsanlæg m.v. skal medvirke til at skabe gode kultur- og fritidstilbud i alle bydele. Med henblik på at styrke udbuddet og kvaliteten af kultur- og fritidstilbud og skabe grundlag for attraktive åbningstider skal kulturhuse, biblioteker og lignende så vidt muligt lokaliseres samlet med andre kommunale faciliteter. Det gælder såvel ved nybyggeri som renovering af eksisterende biblioteker, kulturhuse mv. 

Både organiserede og selvorganiserede fritidsaktiviteter/-anlæg skal så vidt muligt integreres i byen for at sikre korte afstande for brugerne og tilgængelighed for flest mulige. I afvejningen med hensyn til eventuelle påvirkninger af nabobebyggelse (lys, lyd m.v.) skal det tillægges vægt, at fritidsaktiviteterne er væsentlige for brugernes sundhed og at det organiserede fritidsliv yder et vigtigt bidrag til at få børn og unge i gang med fysisk aktivitet. 

Adgang til de institutioner, faciliteter og tilbud, der er vigtige for hverdags- og fritidslivet, er afgørende for det gode liv i byen. København kan tilbyde en meget bred vifte af tilbud til også de specialiserede kultur- og fritidsinteresser. Når det gælder de tilbud, der benyttes hyppigt og af mange, bliver nærheden særligt vigtig, så afstand eller åbningstider ikke bliver en hindring for at dyrke sport og motion, opsøge biblioteket m.v. Særligt for børn og for grupper, der ikke har en stærk tradition for at benytte forenings- og kulturlivet, er den ukomplicerede adgang tæt på bolig, skole etc. af betydning. 

For de fleste institutioner, kulturtilbud mv. er integration i byen ikke vanskelig, men primært et spørgsmål om at finde plads. Nogle aktiviteter er dog omfattet af regulering (miljølovgivning), der skal håndteres for at tilbuddene kan integreres i byen og derved blive lettere tilgængelige for alle. Organiseret idræt (dvs. al foreningsidræt) skal i princippet reguleres efter de samme regler som virksomheder. Det betyder, at de vejledende grænseværdier som udgangspunkt er lavere end f.eks. for vejstøj. 

Københavns Kommune har dog gennem undersøgelser og på baggrund af konkrete sager, der er behandlet af klagenævn (også vedrørende andre kommuner), arbejdet sig frem til en praksis, der afvejer hensynet til naboer og hensynet til den gevinst for sundhed, fællesskab og livskvalitet, som de organiserede aktiviteter giver. Det betyder, at gener i form af lys på arealer til idræt og den støj, der kommer fra aktiviteterne, søges reduceret mest muligt med de rimelige midler, der er til rådighed, så naboerne ikke oplever en væsentlig større påvirkning end fra bylivet i almindelighed. Men det er væsentligt, at det ikke sker på bekostning af hverken byrummets kvalitet (f.eks. med store og skæmmende støjskærme) eller på bekostning af adgangen til at dyrke organiseret idræt, f.eks. ved at aktiviteter skal lukke, når brugerne får fri og vil benytte dem, eller at anlæg skal placeres langt fra brugernes hjem, så især børn ikke har den nemme adgang i hverdagen, der er vigtig for deres deltagelse i idræt.