Forebyggelse af støjgener

Ved udvikling af nye byområder må der som udgangspunkt ikke fastlægges støjfølsom arealanvendelse (boliger, børneinstitutioner, grundskoler, hospitaler og lign.) på arealer, der er eller må forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end 58 dB fra vejtrafik og 64 dB fra jernbanetrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er de tilsvarende støjgrænser 63 dB fra vejtrafik og 69 dB for banetrafik. 

Ved nybyggeri, hvor støjbelastningen på facaden af sove- og primære opholdsrum, undervisningsrum, sengestuer m.m. vil overstige 58 dB, skal det via bebyggelsesplan, støjisolering, lejlighedsindretning m.v. sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer ikke overstiger 46 dB fra vejtrafik og 52 dB fra jernbanetrafik i ovennævnte rum. Kravene for det indendørs støjniveau i kontor- og hotelbyggeri og lign. er 51 dB og 57 dB. Boligers sove- og opholdsrum skal som hovedregel have vinduer, der kan åbnes, mens andre bygningsmæssige anvendelser kan sikres luftudskiftning på anden vis i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. 

For bebyggelsers primære udendørs opholdsarealer gælder, at støjniveauet som udgangspunkt ikke må overstige 58 dB fra vejtrafik og 64 dB fra jernbanetrafik. På boldbaner og lign. arealer til aktiv brug kan der accepteres højere støjniveauer. 

Nye boliger, daginstitutioner, grundskoler og hospitaler må som hovedregel ikke etableres, hvis trafikstøjen i dag og også frem over må forventes at overstige 68 dB på facaden. Ved omdannelse af eksisterende byggeri, ved huludfyldning/afrunding af randbebyggelse eller hvor hensynet til byrum og bebyggelsens funktion som støjskærm tilsiger det, kan disse anvendelser etableres, hvor støjen er op til 73 dB, hvis ovennævnte grænser for støj indendørs og udendørs kan overholdes. I forbindelse med omdannelse og udvikling af større områder skal det tilstræbes, at bebyggelse, der skal fungere som støjskærm, og hvor trafikstøjen overstiger 68 dB på facaden, overvejende indrettes til erhvervsformål. 

Nye trafikanlæg skal placeres, udformes og om nødvendigt afskærmes, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje og jernbaner så vidt muligt overholdes ved støjfølsom bebyggelse og arealer. 

Støjreducerende asfalt bør så vidt mulig anvendes ved nyanlæg og renovering af veje med årsdøgntrafik over 2.000 biler og tilladt hastighed over 40 km/t.

Det indendørs støjniveau for boliger må ifølge den gældende bygningslovgivning ikke overstige 33 dB(A). I lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må det ikke overstige 38 dB(A). 

Retningslinjernes muligheder for at anvende byggeri som aktive støjskærme, der kan sikre bebyggelsers opholdsarealer imod støj, medvirker til at sikre gode udendørs opholdsmuligheder. Hvor det er muligt etableres støjafskærmning imod trafikstøj primært med mindre støjfølsomme anvendelser (erhverv mv.). Der vil dog være situationer, hvor der ikke er grundlag for at etablere erhverv. Her er etablering af boliger en mulighed for at undgå, at der i stedet må opføres støjværn i form af mure mv., der påvirker byrummet negativt, eller at byggeri trækkes tilbage fra støjkilden, så der opstår støjpåvirkede byrum af ringe kvalitet.  

Det væsentligste støjproblem i København er trafikken, men heldigvis nedbringes andelen af støjbelastede boliger, skoler, institutioner mv. løbende som følge af konkrete indsatser og trafiktiltag. I København er godt 22.000 boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau på facaden på over 68 dB, mens ca. 45 % af kommunens boliger ligger over det generelle niveau for kategorisering som støjbelastet på 58 dB. 

Da Københavns Kommune er et større samlet byområde med mere end 100.000 personer, skal kommunen udføre kortlægning og udarbejde støjhandlingsplaner for de infrastrukturanlæg, som kommunen er myndighed for. Støjkortlægningen omfatter alle betydende kommuneveje og alle statsveje i kommunen. Støjkortlægningen er grundlaget for at udarbejde kommunens støjhandlingsplan. Københavns Kommune vedtog i 2011 sin første lovpligtige støjhandlingsplan, og den er siden fulgt af revisioner af Handlingsplan for vejstøj, senest for perioden 2018-2023. Støjhandlingsplanen følger op på støjkortlægning i kommunen, og den beskriver hvad kommunen har gjort for at begrænse trafikstøjen, og kommer med anbefalede indsatser i planperioden og på længere sigt. 

De primære tiltag for at nedbringe støjbelastningen i de eksisterende byområder er trafikale virkemidler som f.eks. nedsat hastighed, regulering af kørsel med tung trafik eller trafiksaneringer. Hvor det ikke er muligt at nedbringe støjen med trafikale løsninger, er støjreducerende asfalt et prioriteret virkemiddel. Således skal der ved alle vedligeholdelsesarbejder på det overordnede vejnet ske en konkret vurdering af muligheden for at bruge støjreducerende asfalt. Det gælder også ved nyanlæg og i byudviklingsområderne. I perioden for den seneste handlingsplan er der etableret 36 km støjreducerende asfalt. 

Tekniske forbedringer af køretøjer, flere el-biler og andre eldrevne transportmidler m.v. bidrager også til forbedringer. Eldrift af busser og andre tunge køretøjer kan her yde et væsentlig bidrag. Nogle steder er en bedre bygningsisolering mod støj dog nødvendig, og den prioriteres bl.a. ved byfornyelse, renovering af støttet byggeri, renovering af skoler og andre støjfølsomme offentlige bygninger etc. Ad den vej er støjbelastningen af boliger og andre støjfølsomme anvendelser nedbragt væsentligt (1.800 boliger er støjisoleret i 2013-2018) og dette arbejde fortsætter under den gældende handlingsplan i perioden 2018-2023.