Bebyggelsesbevaring

Historisk og arkitektonisk værdifulde bygninger i København.

København har en enestående koncentration af historisk og arkitektonisk værdifulde enkeltbygninger og samlede bebyggelser. Disse bymæssige kvaliteter udgør et særligt aktiv i kommunen, og deres bevaring og udvikling varetages bl.a. gennem kommune- og lokalplanlægningen. 

Læs mere om:

Varetagelse af bygningsarven

Københavns værdifulde bygningsarv skal værnes om og bevares. I de eksisterende byområder skal omdannelse og opførelse af nyt byggeri ske med respekt for væsentlige eksisterende værdier i bymiljøets identitet og særpræg. Byomdannelse af erhvervs- og havneområder m.v. skal på en gang inddrage de eksisterende strukturelle og arkitektoniske kvaliteter og samtidig tilføre området ny funktionel, arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet og identitet. 

Sikring af bebyggelsers helhedspræg

I de udpegede områder med bebyggelser af særlig kvalitet og med et bevaringsværdigt helhedspræg som vist på kortet skal nybyggeri, ombygninger og anvendelsesændringer ske under hensyntagen til at bevare kvaliteten og helhedspræget. Ved bygningsmæssige ændringer, der skønnes nødvendige for at fastholde en god brugsværdi (tilgængelighed, indeklima etc.), skal der tages særlige hensyn til en tilpasning til bebyggelsens arkitektoniske særpræg og helhedsvirkning. 

Bevaringsværdige bygninger

Der udpeges bevaringsværdige bygninger som anført på denne liste. De bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives med mindre kommunen efter offentliggørelse af en anmodning herom meddeler, at den ikke modsætter sig nedrivning. Hvis kommunen vil hindre en nedrivning, kan dette kun ske ved at nedlægge et forbud i henhold til planloven og udarbejde en lokalplan, som indeholder bevaringsbestemmelser for bygningen. 

Hensyn til bevaringsværdige bebyggelser

For at forbedre mulighederne for at fastholde og anvende bebyggelse, der i kommune- eller lokalplan udpeges som bevaringsværdig, skal det som muliggjort i kommuneplanens rammer i lokalplanlægningen sikres, at krav der vanskeliggør en fortsat eller ny anvendelse af bygningerne kan fraviges. Det kan bl.a. gælde bestemmelser om boligstørrelser i bygningen, samt rammebestemmelser om bebyggelsesprocent og friareal. 

Redegørelse for bevaringsværdige bygninger

Siden 1962 har Københavns Kommune via planlægningslovgivningen udpeget bevaringsværdige bygninger. Først i bevarende byplaner og fra 1977 i lokalplaner med forskellige grader af bevaringsbestemmelser. 

Bydelsatlas

For at forbedre grundlaget for udpegning af bevaringsværdierne udarbejdede Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med kommunen og lokale repræsentanter 10 bydelsatlas. Heri er foretaget en kortlægning af byens arkitektoniske kvaliteter og registrering af bygningers bevaringsværdi efter det såkaldte SAVE-system. SAVE står for Survey of Architectural Values in the Environment. Bydelsatlassene blev udsendt i perioden 1991-96 og indeholder bl.a. en enkeltvis vurdering af bygninger opført før 1940 (i nogle bydele dog før 1950 eller 1960). 

Bygningerne er vurderet ud fra kriterier om arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi samt originalitet og tilstand. Resultatet er for hver bygning sammenfattet i en vurdering inden for en skala fra 1 - 9, hvor trin 1 - 3 er høj bevaringsværdi, 4 - 6 middel bevaringsværdi og 7 - 9 lav bevaringsværdi. 

Københavns Kommune har valgt i praksis ud over kategori 1, 2 og 3 også at foretage en vurdering af bygninger i kategori 4, når SAVE-registreringen bruges i byggesags- og lokalplanbehandlingen. 

Bydelsatlassene har givet et værdifuldt grundlæggende overblik over bevaringsværdierne i byen som udgangspunkt for kommunens arbejde i planlægningen. Det udføres i overensstemmelse med bl.a. følgende udsagn i bydelsatlassenes indledning: "Afvejningen af, om en bygning bør bevares eller udskiftes med en nybygning, afgøres ikke i kortlægningen og registreringen. Resultaterne af de udførte vurderinger bør derimod indgå i de kommunale overvejelser under planlægningsprocessen og i byggesagsbehandlingen." I den konkrete sagsbehandling indgår således også en planmæssig vurdering, herunder værdien af den nye sammenhæng, der kan opnås efter en omdannelse. 

Varetagelse af bevaringsværdige bygninger

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer bestemmer, at en bygning er bevaringsværdig, når den er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller i en byplan. 

Som nævnt foretager København udpegning af bevaringsværdige bygninger i lokalplanlægningen. Det skyldes, at det i lokalplanprocessen er muligt at foretage en afvejning af alle de faktorer, der har indflydelse på spørgsmålet om bevaringsværdighed. Hvilke bygninger, der er bevaringsværdige, fordi de er omfattet af bevaringsbestemmelser i byplan eller lokalplan, kan ses på www.kk.dk/lokalplaner. Her findes også informationer om de lokalplaner, der helt eller delvis er udarbejdet med det formål at sikre bevaringsværdige bygninger (bevarende lokalplaner). 

Bevarelse af bygninger kan både tjene et bymiljømæssigt/historisk formål og samtidig være et miljømæssigt bæredygtigt valg sammenlignet med at udskifte eksisterende bygninger med nye. Selv om ældre bygninger ikke kan nå samme energistandard m.v. som nye og samtidig kræver ombygning, vil dette ofte blive opvejet af de energi- og ressourcebesparelser, der ligger i at undgå nedrivning og nybyggeri. Der er således gode grunde til at søge at bevare bygninger, både de mest værdifulde og de mere almindelige. Det kan til gengæld være vanskeligt at opnå en god og effektiv udnyttelse af ældre bygninger til nutidens funktioner og krav. Derfor er det ofte forbundet med tekniske og økonomiske udfordringer at udnytte bygninger med bevaringsværdier. For at fremme det bidrag til bymiljøet og bæredygtig byomdannelse, som bevarelse af ældre bygninger kan være, rummer kommuneplanens rammer muligheder for at fravige nogle af kommuneplanens standardiserede krav, således at de ikke er til hinder for at udnytte ejendomme med bevaringsværdige bygninger lige så godt som andre ejendomme. 

For bygninger, der ikke er omfattet af byplan eller lokalplan, er bygninger med bevaringsværdi 1 - 3 ifølge registrering i bydelsatlas (i alt godt 7.000 bygninger) i København udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen. Denne udpegning gælder dog ikke, hvis bygningen r omfattet af en lokalplan, hvor den ikke er udpeget som bevaringsværdig. Da bydelsatlassene er udarbejdet for ca. 20 år siden, er der i den forløbne periode sket nedrivning af bygninger med SAVE-værdi 1- 3. I disse tilfælde er evt. nye bygninger på ejendommen ikke udpegede som bevaringsværdige i Kommuneplan 2019. 

Registreringen af enkeltbygningers bevaringsværdi i de 10 københavnske bydelsatlas er overført til en database i Slots- og Kulturstyrelsen. Her findes også oplysninger om bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige af kulturministeren eller som er fredet (disse bygninger indgår ikke i kommuneplanens udpegning).