Institutioner og fritidsområder (O)
Områderne anvendes til offentlige formål samt private institutioner, faciliteter og funktioner m.v. af almen karakter, som kan indpasses i det pågældende område.
Områderne O1 anvendes til sports- og fritidsanlæg, parker, herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde, naturområder, kolonihaver samt de til områderne hørende drifts- og servicefunktioner. Faciliteter og service for publikum, herunder serviceerhverv der understøtter publikumsbenyttelsen, skal indpasses under hensyn til helheden, se hertil også bestemmelser om detailhandel i de generelle bestemmelser.
Områder til kolonihaver er nærmere fastlagt i kommuneplanens retningslinjer for natur og fritid, der også indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Områderne O2-O4 anvendes til institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål, sportsanlæg, hospitaler og andre sundhedsmæssige formål, miljømæssige servicefunktioner, kulturelle formål, ungdoms-, kollegie- og ældreboliger samt offentlig administration.
I tilknytning til højere læreanstalter og forskningsinstitutioner kan der etableres forskerparker og inkubatormiljøer samt boliger til gæsteforskere.
Det kan tillades, at der til hver institution/anlæg opføres eller indrettes enkelte boliger til brug for portner eller lignende.
Vær opmærksom på, at der er fastsat generelle bestemmelser om bl.a. boliger, parkering, friarealer, støj, særlige bebyggelsesforhold m.v.
Områdebetegnelse | O1 | O2 | O3 | O4 |
Maksimal bebyggelsesprocent | - | 110 | 150 | 185 |
Maksimal bygningshøjde (meter) | - | 24 | 24 | 24 |
Læs mere om:
Vis alle
Bebyggelsesregulerende bestemmelser
O1
Der kan fastsættes bestemmelser om bebyggelsesprocent i O1-områder, hvor der kun må opføres bygninger og anlæg, der understøtter områdets anvendelse og drift.
Etager og bygningsvolumen
Der kan i lokalplaner fastsættes bestemmelser om bebyggelsesstruktur, bygningsvolumen og etageantal samt udformning af den øverste etage.
I O4-områder kan der i lokalplaner optages bestemmelser om, at der som del af samlede bebyggelser kan opføres enkelte bygninger med en bygningshøjde på maksimalt 30 m. Dette skal bero på en konkret vurdering ud fra placeringen i forhold til kollektiv trafik samt arkitektoniske og byrumsmæssige forhold.
I områder, der ikke er omfattet af byplaner eller lokalplaner, vil ny bebyggelses samlede omfang, herunder bygningshøjde, blive fastlagt med udgangspunkt i kommuneplanens rammer under hensyn til en helhedsvurdering i forhold til omgivelserne.
Særlige bestemmelser for erhverv
Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende).