Om Kommuneplan 2019

Kommuneplan 2019 skal spille sammen med de statslige, regionale og kommunale planer og strategier for en Øresundsregion kendetegnet ved udvikling, jobmuligheder, sammenhæng og livskvalitet.

Kommuneplan 2019 har en vision om en sammenhængende by i en dynamisk og grøn storbyregion, hvor den fortsatte byudvikling hviler på et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Københavns Kommune arbejder for et stærkt regionalt samarbejde og prioriterer Greater Copenhagen samarbejdet, fordi bæredygtige løsninger til sikring af fortsat udvikling, flere arbejdspladser og høj livskvalitet skal findes i et bredt samarbejde. I Kommuneplan 2019 indgår et opslag om København som del af en international byregion, der tegner Københavns rolle i Greater Copenhagen og internationalt. København skal som central del i den regionale udvikling være en grøn og tæt by, der bl.a. fremmer bæredygtig mobilitet, alsidige arbejds- og uddannelsesmuligheder, sundhed og høj livskvalitet.

Den statslige oversigt over nationale interesser i den kommunale planlægning fra 1. marts 2018 rummer en række emner, som skal varetages i kommuneplanen, for at den opfylder de statslige krav. Oversigten er fokuseret på fire nationale interesseområder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale anlæg.

De nationale interesser, der er af relevans for Københavns Kommune, er varetaget i Kommuneplan 2019.

Rammerne for kommunernes planlægning i Hovedstadsregionen fastsættes i landsplandirektiver, dels Fingerplan 2019, dels et særskilt landsplandirektiv for detailhandel fra 2018. Kommuneplanens overordnede disponering hviler på fingerplanens bymønster som den bærende struktur i landsplandirektivet. Her udstikkes der rammer for en konkurrencedygtig og bæredygtig region, herunder for lokalisering af byernes vækst, erhverv og for visse anlæg, der skønnes af regional betydning. Endvidere regulerer Fingerplan 2019 placering af særligt forurenende virksomheder, benyttelsen af en række rekreative områder mv., hvor den kommunale planlægning skal underordnes landsplandirektivets bestemmelser. Landsplandirektivet for detailhandel regulerer den overordnede centerstruktur for detailhandelen.

Der er fokus på at rummelighed for vækst primært skal tilvejebringes via omdannelse af eksisterende byområder, så presset for brug af nye landområder ikke øges. Kommuneplanen implementerer stationsnærhedsprincippet og placering af virksomheder, boliger, detailhandel m.v., der harmonerer med trafikstrukturen og understøtter brug af kollektiv trafik. Byen skal jf. Fingerplan 2019 være tæt i nærheden af stationerne, så den kollektive trafik bliver et oplagt valg for flest mulige brugere, og så passagergrundlaget for den kollektive trafik styrkes.

Kommuneplan 2019 er i overensstemmelse med de gældende landsplandirektiver og understøtter deres mål for hovedstadsområdet.

Kommunen fortsætter sin satsning på samarbejdet i Greater Copenhagen, der i perioden siden sidste kommuneplan er vokset til fire regioner og 79 kommuner på begge sider af Øresund, der samarbejder om bl.a. udvikling, vækst og jobskabelse, og stadig tættere sammenhæng til gavn for begge lande.

Kommuneplanen vægter den regionale sammenhæng bl.a. hvad angår infrastruktur, samspil mellem by og opland, erhverv, klima og miljø i god overensstemmelse med de regionale målsætninger. Såvel i kommuneplanen som i andre sammenhænge (erhvervspolitik, rammer for studie- og forskningsmiljøer etc.) understøtter København udviklingen af uddannelse og erhverv i regionen.

Kommuneplanen og mange af kommunens øvrige initiativer (bl.a. klimatilpasning, Klimaplan 2025, cykel- og kollektiv infrastruktur etc.) understøtter samarbejder med staten, på regionalt plan, og med andre kommuner, hvor der er fælles udfordringer. 

Kommunerne omkring København har trods forskellige forudsætninger en række væsentlige forbundne eller fælles interesser. Det gælder spørgsmål som f.eks. boliger, arbejdsmarked og erhverv, trafik, klimatilpasning, rekreation mv.

Såvel København som de øvrige kommuner lægger vægt på at borgere har mulighed for at bo i regionen. Ved at muliggøre forskellige boligformer kan det også undgås, at pendling i bil over lange afstande eller mangel på arbejdskraft truer regionens bæredygtige udvikling. De forskellige alders- og befolkningsgruppers ønsker til deres bolig og kvarter imødekommes i et samspil mellem de forskellige muligheder i kommunerne, der således supplerer hinanden i overensstemmelse med borgernes valg.

Regionens kommuner rummer en alsidig og sammenvævet erhvervsstruktur. Rundt om og i randen af Københavns Kommune findes ældre erhvervsområder med både udviklings- og omdannelsespotentiale, og her er der basis for en vekselvirkning mellem områder der omdannes og andre der forbliver erhverv. København har på basis af de gennemførte analyser gennemgået sine erhvervsudlæg og fastholdt de fleste, da de vurderes fortsat at være bæredygtige lokaliseringer.

I planlægningen af detailhandel i Københavns Kommune er udgangspunktet byens voksende befolkning, grundlaget i de enkelte bydele samt en fortsat rolle som regionens overordnede centrum for butikker og oplevelser. Der sikres rammer for at fastholde kommunens andel af regionens detailhandel, så balancen med andre kommuner fastholdes.

I Kommuneplan 2019 er grøn og effektiv mobilitet fortsat en af de centrale udfordringer. Københavns Kommune viderefører sit samarbejde med stat, region og øvrige kommuner om god infrastruktur og om den bedst mulige udnyttelse heraf. Det fælles ønske er en infrastruktur og trafikafvikling, der styrker fremkommelighed og sammenhæng, fremmer brug af kollektiv trafik og cykel, og begrænser trafikkens skadelige miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger.

Klimatilpasning er også en indsats, der kan kræve kommunalt samarbejde, som det ses ved skybrudssikring, hvor der må tages udgangspunkt i vandets bevægelser også på tværs af kommunegrænser. Her løses en række udfordringer i tværgående samspil mellem kommuner og forsyningsselskaber. Sikring imod oversvømmelser fra havet er siden sidste kommuneplan i endnu højere grad blevet et kommunalt ansvar, og der er taget de første skridt til fælles analyser og drøftelse af løsninger.

Fritids- og kulturaktiviteter supplerer hinanden på tværs af kommunegrænser i hovedstadsområdet i højere grad end i resten af landet. København tilbyder et stærkt international/regionalt udbud af kultur, og Kommuneplan 2019 fastholder muligheder for udvikling, bl.a. med midlertidige anlæg og aktiviteter. Københavnerne dyrker også friluftsliv i andre kommuner, og kommunerne viderefører arbejdet med gode muligheder for at cykle mellem kommunerne, som også er af betydning for sammenhængen i de rekreative muligheder.