Offentlig høring og borgermøder

Vi vil gerne høre din mening om Københavns Kommuneplan 2019.

I efteråret lægges sidste hånd på Københavns Kommuneplan 2019. Her kan du se, hvordan du kan være med til at påvirke retningen for byens fysiske udvikling.

Vi har en plan
Københavnernes input og meninger er vigtige for os. Derfor spurgte Københavns Kommune i efteråret 2018, hvad der har betydning for københavnerne, når vi skal udvikle København de næste mange år med dialogkampagnen #københavnersnak.

På baggrund af et større analysearbejde og med over 7.000 københavneres input er Københavns Kommune i fuld gang med at lægge en mere konkret plan for Københavns fysiske udvikling de kommende 12 år. Kommuneplanen skal sikre en langsigtet og sammenhængende udvikling af byen.

Har du en mening?
Den offentlige høring løber forvnteligt fra den 26. august til 21. oktober 2019, hvor du har mulighed for at give din mening til kende på www.blivhoert.kk.dk

Du har også mulighed for at deltage i forskellige arrangementer i høringsperioden.

Vi vil løbende opdatere hjemmesiden og vores Facebook, så du kan se, hvor og hvornår der sker noget i nærheden af dig.

Du finder begivenheder og meget andet på: www.facebook.com/koebenhavnskommune

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.