Midlertidige anvendelser kan principielt finde sted alle steder i byen. I mange områder er kommuneplanens bestemmelser så fleksible, at der ikke er behov for at fastsætte særlige bestemmelser for midlertidige anvendelser. Spørgsmålet om midlertidig anvendelse vil derfor afhænge af grundejerens ønsker til brugen af ejendommen.
I områder, hvor den oprindelige anvendelse til havneformål, industri eller tekniske anlæg er delvis under afvikling eller ophørt, har kommuneplanens anvendelsesbestemmelser dog vist sig at være en barriere for midlertidige anvendelser. Derfor indeholder kommuneplanen en særlig bestemmelse om midlertidige anvendelser i udvalgte områder, der i kommuneplanens rækkefølge for byudvikling tidligst kan udvikles efter kommuneplanens planperiode i 2031 (perspektivområder), eller i 2. del af planperioden (efter 2025).
Københavns Kommune ønsker i disse områder at skabe mulighed for, at tomme bygninger og de omgivende ubebyggede arealer kan udnyttes til midlertidige formål, inden en egentlig omdannelse og byudvikling muliggøres. Derfor giver kommuneplanen mulighed for en bredere anvendelse end den eksisterende fastlagte hovedanvendelse i områderne.
De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og aktiviteter ved f.eks. at skabe rammer for mindre virksomheder og iværksættere, herunder kreative erhverv.
De midlertidige anvendelser medvirker på den måde til at skabe tryghed og forskellige former for ny identitet i funktionstømte bygninger og områder, og gavner hermed områdernes udvikling på både kort og lang sigt. De midlertidige anvendelser understøtter desuden en bæredygtig forvaltning af samfundets ressourcer ved at muliggøre en fortsat anvendelse af ældre, eksisterende byggeri.
