I forbindelse med Kommuneplan 2019 har Økonomiforvaltningen udarbejdet et serviceeftersyn af kommunens erhvervsområder, hvor alle traditionelle erhvervs- og industriområder samt byudviklingsområderne gennemgås. Serviceeftersynet ligger til grund for revisionen af retningslinjerne for erhvervslokalisering.
De seneste årtiers udvikling fra industrisamfund til videns- og serviceøkonomi har skabt en række forandringer i Københavns erhvervsstruktur og dermed også i byens erhvervsområder. I dag er hovedparten af virksomhederne i København lokaliseret i blandede byområder, hvor virksomheder ligger side om side med boliger. Denne udvikling har samtidig betydet, at antallet af traditionelle erhvervs- og industriområder forbeholdt erhverv er faldet. Overordnet set er det vurderingen, at der er behov for de tilbageværende. Anvendelsen har ændret sig fra større industri- og værkstedserhverv til mindre og mere kreativt orienterede virksomheder, men muligheden for at drive virksomhed i dedikerede erhvervsområder er stadig efterspurgt. Samtidig tilbyder disse områder en anden type erhvervslokalisering end områder forbeholdt kontorerhverv, hvorfor de er med til at sikre et bredt og mangfoldigt udbud af erhvervsområder i København.
Den kraftige befolkningsvækst i København øger efterspørgslen efter arealer, der kan udvikles til boliger. Samtidig skal der fortsat være plads til kontorvirksomheder, håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, lager- og logistikvirksomheder samt kreative virksomheder. Disse virksomheder er grundlaget for vækst og beskæftigelse i København. Derfor er det vigtigt, at byen fortsat kan tilbyde attraktive erhvervsområder, som både kan rumme udviklings- og udvidelsesønsker hos eksisterende virksomheder og tiltrække nye, udefrakommende virksomheder.
I den kommunale planlægning skal der sikres gode muligheder at opføre store kontorejendomme til brug for store regionale og internationale virksomheder, særligt i byudviklingsområder med god kollektiv trafikbetjening. Disse typer virksomheder efterspørger i flere tilfælde kontorejendomme på over 20.000 etagemeter, fx Rambøll i Ørestad City (40.000 m²) og Nordea i Ørestad Nord (70.000 m²). På tværs af byudviklingsområderne har der vist sig efterspørgsel efter store byggemuligheder. Samtidig bidrager store byggemuligheder med fleksibilitet i udbuddet af erhvervsbyggemuligheder, der kan bruges til domicilbyggeri, flere mindre byggerier eller flerbrugerhuse.
I de tilfælde, hvor en grundejer ønsker at konvertere et traditionelt erhvervs- eller industriområde til en anden anvendelse, fx boligformål, vil kommunen foretage en konkret vurdering ud fra en række parametre, som er fastlagt i retningslinjen for traditionelle erhvervs- og industriområder.
