Kommunen fortsætter sin satsning på samarbejdet i Greater Copenhagen, der i perioden siden sidste kommuneplan er vokset til fire regioner og 79 kommuner på begge sider af Øresund, der samarbejder om bl.a. udvikling, vækst og jobskabelse, og stadig tættere sammenhæng til gavn for begge lande.
Kommuneplanen vægter den regionale sammenhæng bl.a. hvad angår infrastruktur, samspil mellem by og opland, erhverv, klima og miljø i god overensstemmelse med de regionale målsætninger. Såvel i kommuneplanen som i andre sammenhænge (erhvervspolitik, rammer for studie- og forskningsmiljøer etc.) understøtter København udviklingen af uddannelse og erhverv i regionen.
Kommuneplanen og mange af kommunens øvrige initiativer (bl.a. klimatilpasning, Klimaplan 2025, cykel- og kollektiv infrastruktur etc.) understøtter samarbejder med staten, på regionalt plan, og med andre kommuner, hvor der er fælles udfordringer.
Kommunerne omkring København har trods forskellige forudsætninger en række væsentlige forbundne eller fælles interesser. Det gælder spørgsmål som f.eks. boliger, arbejdsmarked og erhverv, trafik, klimatilpasning, rekreation mv.
Såvel København som de øvrige kommuner lægger vægt på at borgere har mulighed for at bo i regionen. Ved at muliggøre forskellige boligformer kan det også undgås, at pendling i bil over lange afstande eller mangel på arbejdskraft truer regionens bæredygtige udvikling. De forskellige alders- og befolkningsgruppers ønsker til deres bolig og kvarter imødekommes i et samspil mellem de forskellige muligheder i kommunerne, der således supplerer hinanden i overensstemmelse med borgernes valg.
Regionens kommuner rummer en alsidig og sammenvævet erhvervsstruktur. Rundt om og i randen af Københavns Kommune findes ældre erhvervsområder med både udviklings- og omdannelsespotentiale, og her er der basis for en vekselvirkning mellem områder der omdannes og andre der forbliver erhverv. København har på basis af de gennemførte analyser gennemgået sine erhvervsudlæg og fastholdt de fleste, da de vurderes fortsat at være bæredygtige lokaliseringer.
I planlægningen af detailhandel i Københavns Kommune er udgangspunktet byens voksende befolkning, grundlaget i de enkelte bydele samt en fortsat rolle som regionens overordnede centrum for butikker og oplevelser. Der sikres rammer for at fastholde kommunens andel af regionens detailhandel, så balancen med andre kommuner fastholdes.
I Kommuneplan 2019 er grøn og effektiv mobilitet fortsat en af de centrale udfordringer. Københavns Kommune viderefører sit samarbejde med stat, region og øvrige kommuner om god infrastruktur og om den bedst mulige udnyttelse heraf. Det fælles ønske er en infrastruktur og trafikafvikling, der styrker fremkommelighed og sammenhæng, fremmer brug af kollektiv trafik og cykel, og begrænser trafikkens skadelige miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger.
Klimatilpasning er også en indsats, der kan kræve kommunalt samarbejde, som det ses ved skybrudssikring, hvor der må tages udgangspunkt i vandets bevægelser også på tværs af kommunegrænser. Her løses en række udfordringer i tværgående samspil mellem kommuner og forsyningsselskaber. Sikring imod oversvømmelser fra havet er siden sidste kommuneplan i endnu højere grad blevet et kommunalt ansvar, og der er taget de første skridt til fælles analyser og drøftelse af løsninger.
Fritids- og kulturaktiviteter supplerer hinanden på tværs af kommunegrænser i hovedstadsområdet i højere grad end i resten af landet. København tilbyder et stærkt international/regionalt udbud af kultur, og Kommuneplan 2019 fastholder muligheder for udvikling, bl.a. med midlertidige anlæg og aktiviteter. Københavnerne dyrker også friluftsliv i andre kommuner, og kommunerne viderefører arbejdet med gode muligheder for at cykle mellem kommunerne, som også er af betydning for sammenhængen i de rekreative muligheder.
